Skræmmende billeder: - Hold din mund, du er i live

Efter sit skrækkelige styrt i Lombardiet Rundt blev Remco Evenepoel sat kærligt på plads

Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Et brækket bækken og en lungekontusion.

Dommen var brutal, men faktum er, at Remco Evenepoel slap billigt fra sit grusomme styrt under Lombardiet Rundt.

Det belgiske cykel-unikum kunne i værste fald have betalt den største pris af alle, da han forulykkede ud over en bro midt på nedkørsel fra Muro di Sormano.

Deceuninck-Quick-Step-rytteren faldt flere meter ned i en kløft, hvorefter et lægehold stormede til stedet.

20-årige Evenepoel var ved bevidsthed, men billederne fra redningsaktionen viste med alt tydelighed, hvor skrøbeligt livet er. Derfor er det også en ligegyldig parentes i det store perspektiv, at fænomenet ikke kommer i aktion mere i 2020.

- Hvad sker der med hans sæson? Jeg er ligeglad. Fuldstændig. Jeg er glad for, at han stadig er i live. Han kommer til at se en masse tv resten af sæsonen, siger Deceuninck-Quick-Steps manager, Patrick Lefevere, til Het Nieuwsblad.

Han er en af få mennesker, der har været i kontakt med rytteren efter styrtet. Og samtalen mellem de to siger en hel del om den mentalitet, Evenepoel praktiserer i sin ambitiøse, frygtløse og offensive tilgang til cykelsporten.

- Han sagde 'undskyld' til mig. Jeg svarede 'hold din mund. Du er i live', fortæller Lefevere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
 

Selv har manageren langt fra tiet, når det gælder utilfredshed over den nedkørsel, der blev endestationen for Evenepoel. Lefevre fortæller i interviewet, at han længe har forsøgt at råbe arrangørerne af Lombardiet Rundt op.

- Jeg har adskillige gange fortalt UCI og organisationen, at denne type nedkørsel ikke fungerer, men intet vil ændre sig. Jeg orker ikke engang at snakke om det længere. Groft sagt kunne vi have haft to dødsfald på en uge med Fabio Jakobsen (der styrtede i Polen Rundt, red.) og Remco, siger Lefevre.

Førstnævnte reference omhandler det grusomme styrt på 1. etape af Polen Rundt, der fandt sted 5. august.

Her blev Fabio Jakobsen skubbet ud i barrieren under spurten og kolliderede med hegnet i voldsom fart. Den hollandske mester pådrog sig alvorlige skader i ansigtet og blev lagt i kunstig koma.

Jakobsen blev torsdag udskrevet fra det polske hospital og har siden påbegyndt det videre behandlingsforløb i sit hjemland.

Se billederne, hvor han uden hjælp selv går om bord på flyet

Samme procedure er planen for holdkammeraten Evenepoel. Der er allerede booket et privatfly, som skal fragte den forulykkede rytter hjem til Belgien, men der tages ingen chancer, hvorfor han bliver på italiensk grund nogle timer endnu.

Lombardiet Rundt blev vundet af Jakob Fuglsang, der i ensom majestæt kørte først over stregen i Como.

Se også: Overlegen Fuglsang: - Jeg vidste jeg var hurtigst

Se også: Slem skade - sæsonen er slut

Fotos: Stoyan Neno/Reuters, Albert Gea/Ritzau Scanpix, Tottenham og Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Sport og Spil Monsterlønninger - de er Danmarks bedst betalte

FCK-manager Ståle Solbakken skal have bygget et hold, der både kvalificerer sig til et europæisk gruppespil og tager mesterskabet tilbage fra FC Midtjylland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil FCK's transfersommer: Lurer Ståle på Sisto?

Samuel Mraz er allerede væk og flere kan den kommende tid forsvinde fra Brøndby. Mest sandsynligt er det, at Marvin Schwäbe og Anthony Jung rejser. Foto: Jens Dresling. Sport og Spil Brøndbys transfersommer: Sådan vil de handle

1 af 3 Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
2 af 3 Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
3 af 3 Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix