Skuffet Fuglsang dagen derpå: - Jeg har aldrig set noget lignende

Jakob Fuglsang er skuffet, men afklaret efter sin Tour-exit, der skete efter en skade, han aldrig har set magen til

Fuglsangs styrt var meget alvorligt, fortæller Michael Rasmussen.

NÎMES (Ekstra Bladet): Afklaret og afslappet trissede Jakob Fuglsang onsdag formiddag ud af lobbyen på Hotel C Suites i udkanten af den sydlige udkant af Nîmes.

Ud mod de ventende journalister, der ville høre mere efter at Astana-kaptajnen på tirsdagens 16. etape styrtede og pådrog sig blandt andet en enorm blodansamling på venstre hånds overside.

Sammenholdt med en masse andre knubs, vurderede holdlægen, Serge Niamke, i samråd med løbslægen, at det ikke var forsvarligt for Fuglsang at fortsætte i løbet.

Og det er han naturligvis ærgerlig over.

- Jeg har det som om, jeg er blevet kørt over af et tog, var danskerens indledende bemærkning.

- Her noget efter er humøret bedre - det var ikke i top i går. Jeg fik ikke det, jeg håbede på. Det var noget lort, siger Fuglsang.

Han forsøger at forklare omstændighederne efter styrtet:

- Det går så hurtigt. Jeg ser en enkelt mand styrte på indersiden i rundkørslen. Han hiver sidemanden ned. Jeg tænker, at jeg slipper fri – jeg sidder langt fremme i feltet.

- Det lykkes ikke, og jeg ryger ned og glider hen ad asfalten. Og kommer op og sidde og mærker, at knæene gør ondt.

- Jeg tænker, at jeg kan komme videre, og så får jeg øje på hånden. Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg er overbevist om, at der er noget, der er brækket, og jeg forsøger at få samlet mig, siger Fuglsang.

Jakob Fuglsang bliver trøstet af en fra den medicinske stab. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang bliver trøstet af en fra den medicinske stab. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
 

Men han kunne efter konsultation med lægen hurtigt træffe beslutningen om at stoppe.

- Jeg kunne måske med hiv og sving og med hjælp fra holdkammerater være kommet i mål en halv time efter. Men dagen i dag ville have været endnu værre. Og tre dage i bjergene ville have været til ingen verdens nytte, siger Jakob Fuglsang.

Planerne i dag er at tage på hospitalet og få CT-scannet hånden for at være på den sikre side, og så kører han ellers til Luxembourg med hustruen Loulou, inden han efter at have tilbragt nogle dage med familien vender hjem til Monaco.

Derpå kunne det måske blive aktuelt med en deltagelse i årets sidste rundtur, Vuelta a Espana.

- Der er stadig Vuelta a España, italienske endagsløb og VM sidst på sæsonen.

- Der er mit mål at komme til Vueltaen. Vi har tidligere snakket om, at jeg skal køre løbet som forberedelse og for at hjælpe Miguel Ángel López.

- Nu må vi se, hvor længe jeg er ude, og hvordan jeg har det, når jeg er tilbage på cyklen. Men jeg er nok mere motiveret for at komme tilbage og forsøge at vise noget i Vueltaen, siger Fuglsang.

Cykling - 23. jul. 2019 - kl. 17:02 Jakob Fuglsang er færdig i Tour de France

Magnus Cort var på stedet hurtigt efter Jakob Fuglsangs styrt, men kunne ikke gøre noget. Foto: Chris Graythen/Getty Images Cykling - 23. jul. 2019 - kl. 21:14 Cort: Fuglsang tog den i Superman-position

Michael Rasmussen har haft et par hede dage i Frankrig efter sin kritik af Nairo Quintana. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Cykling - 23. jul. 2019 - kl. 16:48 Kyllingen i shitstorm: - Det er kørt helt af sporet

Magnus Cort var på stedet hurtigt efter Jakob Fuglsangs styrt, men kunne ikke gøre noget. Foto: Chris Graythen/Getty Images Cykling - 23. jul. 2019 - kl. 21:14 Cort: Fuglsang tog den i Superman-position

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere