Sky-boss forsvarer Tour-vinders brug af kortison

David Brailsford forsvarer Bradley Wiggins' lovlige brug af det præstationsfremmende kortison forud for hans sejr i Tour de France i 2012

Sky-teamchef David Brailsford (th.) i samtale med Tinkoff-ejer Oleg Tinkov under Tour de France 2015. Foto: Brian Askvig.
Sky-teamchef David Brailsford (th.) i samtale med Tinkoff-ejer Oleg Tinkov under Tour de France 2015. Foto: Brian Askvig.
Følg Cykling

Den russiske hackergruppe Fancy Bear har med afsløringen af Bradley Wiggins' lovlige brug af det præstationsfremmende kortison forud for sin Tour-sejr i 2012 stillet mægtige Team Sky i dårligt lys, og det drev mandag teamchef Davis Brailsford på banen efter en uges tavshed.

I et interview med BBC sent mandag eftermiddag erklærede Brailsford, at Team Sky 'aldrig krydser grænsen' til forbudt område, når det gælder medicin, og han forsvarer Wiggins' brug af kortison.

- Det blev ikke brugt til at forbedre hans præstation, sagde Brailsford.

Han oplyste, at han var klar over, at Wiggins fik kortison forud for Touren 2011 og 2012 samt før Giroen i 2013. I et interview med avisen The Telegraph siger Brailsford, at han fortsat kan føle stolthed over holdets og dets resultater og se sig selv i øjnene.

- Vore rytteres helbred er en hjørnesten for os. Det er vigtigt for os, og her (i Wiggins' tilfælde, red.) er der altså et stykke papir, der slår fast, at det er en passende behandling, siger Brailsford til The Telegraph.

- Jeg har altid sagt, at ingen bryder reglerne uanset, hvad der sker. Der er en grænse. Vi går til grænsen, men vi går ikke over den. Man snyder ikke på dette hold på nogen som helst måde, siger Brailsford.

Bradley Wiggins er umådeligt populær i Storbritannien og vakte jubel, da han under Tour of Britain tog gas på Chris Froome ved at løbe op ad en stigning. I Touren løb Froome op ad Mont Ventoux i panik efter et styrt. Foto: Lee Black.
Bradley Wiggins er umådeligt populær i Storbritannien og vakte jubel, da han under Tour of Britain tog gas på Chris Froome ved at løbe op ad en stigning. I Touren løb Froome op ad Mont Ventoux i panik efter et styrt. Foto: Lee Black.
 

Wiggins fik i 2011, 2012 og 2013 af antidopingmyndighederne tilladelse til at bruge det forbudte stof triamcinolon mod 'livslang allergi', fremgår det af de dokumenter, som Fancy Bear har offentliggjort. Tidligere havde han tilladelse til at bruge det dengang forbudte astmamiddel salbutamol.

Tilladelse til at bruge et forbudt præstationsfremmende stof gives kun efter grundig lægeundersøgelse, og atleten må kun bruge midlet i et omfang, der bringer ham op på sit normale niveau.

Talrige topatleter i snart sagt alle sportsgrene har indhentet en sådan tilladelse - en såkaldt TUE - og det er helt legitimt således at søge at kompensere for det præstationstab, som en dokumenteret lidelse giver atleterne.

Det er mistanken om misbrug, som nager mange. I en sportsverden med millioner og atter millioner af kroner på spil er det nærliggende at tro, at der findes læger, som mod betaling vil udskrive misvisende lægeerklæringer og altså sikre en rask atlet tilladelse til at bruge et forbudt, præstationsfremmende stof.

Det er den mistro, som David Brailsford nu bekæmper med næb og kløer.

- Vi har vundet mange, mange løb uden brug af TUE'er, så hele denne idé om, at man har brug for en TUE for at præstere, er grundløs, siger Brailsford til The Telegraph.

- Jeg har gjort intet galt. Jeg har aldrig diskuteret doping med nogen, og jeg kommer aldrig til det.

- Og jeg fortsætter med at kæmpe for, at folk vil tro mig, siger David Brailsford.

Tour-vindere trækker på skuldrene over doping-lækage

OL-helt: Der er ikke noget at afsløre

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt