Slår saltomortale i skrækstyrt: Her er stjernens nye brud

Mark Cavendish kørte ind i et skilt på en vejhelle og fløj ud over styret - nu er han undersøgt, og resultatet er et nyt brud

Kollisionen sender Mark Cavendish ud i et ufrivilligt, akrobatisk saltomortale-styrt - se det her. (Video: AP/SNTV)

SE DET EKSTREME SALTOMORTALE-STYRT I TV-KLIPPET HEROVER

Cykelstjernen Mark Cavendish kørte lørdagens Milano-Sanremo med et brækket ribben fra tidligere på foråret, og så gik det galt igen.

Med 9,7 kilometer igen af den italienske forårsklassiker kørte feltet forbi en vejhelle med en slags skilt. Cavendish havde bare ikke set forhindringen og fløj over skiltet og slog en saltomortale ned på vejen.

Nu er hans hold Team Dimension Data kommet med en status på englænderens voldsomme styrt.

- Efter røntgenundersøgelser er det fastslået, at han undgik større skader, men han har dog fået et nyt ribbensbrud (det femte) på samme side, som det han brækkede i Tirreno-Adriatico (det syvende), lyder det.

- Han har også blåmærker og hudafskrabninger samt muligvis en brækket ankel, men det kræver yderligere vurderinger, når han vender hjem, lyder det fra holdet.

Team Dimension Data takker endvidere alle, der har sendt bekymrede beskeder til englænderen, der vandt løbet i 2009.

- Milano-Sanremo. Jeg har stadig et brækket ribben. Jeg kan ikke skade det mere, men jeg er uden chancer for at vinde. Jeg vil støtte mine holdkammeratet fra Team Dimension Data fuldt ud, lød det fra Cavendish inden løbet, hvor han altså endnu ikke vidste, at han endnu en gang ville brække et ribben.

Artiklen fortsætter under billederne

Blodig Cavendish efter styrtet i Tirrene-Adriatico tidligere på foråret. Foto: Dario Belingheri / Ritzau Scanpix
Blodig Cavendish efter styrtet i Tirrene-Adriatico tidligere på foråret. Foto: Dario Belingheri / Ritzau Scanpix

Også i Tour de France 2017 styrtede Cavendish. Foto: AP
Også i Tour de France 2017 styrtede Cavendish. Foto: AP
 

Også Cavendish' sprinterkollega Andre Greipel styrtede, og her er status også brud.

- Desværre ikke den måde, jeg ønskede at slutte mit Milano-Sanremo. To styrt og det sidste fire kilometer fra mållinjen betød, at Lotto-Soudals teamwork ikke gav det resultat, vi arbejdede for. Nu skal jeg til operation for mit brækkede kraveben. Jeg kommer tilbage, skriver Greipel på Twitter.

Milano-Sanremo blev vundet af italienske Vincenzo Nibali, mens danske Magnus Cort blev nummer otte.

Se også: Verdensstjernens utrolige uheld overskygger Nibalis storsejr

Se også: Kæmpe bombe under verdens bedste: De bestilte doping

Se også: Se skrækfotoet: Dansk verdensmester i ondt styrt

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere