Slem skade - sæsonen er slut

Den 20-årige komet Remco Evenepoel styrtede ned i en kløft under Lombardiet Rundt. Han har brækket bækkenet, og sæsonen er dermed slut for hans vedkommende

Remco Evenepoel fløj ud over en bro ved indkørslen til den og styrtede ned i en kløft under Lombardiet Rundt. Foto: Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Remco Evenepoel fløj ud over en bro ved indkørslen til den og styrtede ned i en kløft under Lombardiet Rundt. Foto: Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Under Lombardiet Rundt styrtede 20-årige Remco Evenepoel på forfærdelig vis med 37 km igen.

Deceuninck-Quick-Step-rytteren var i førergruppen sammen med blandt andre senere vinder Jakob Fuglsang, da de var på vej ned ad den teknisk vanskelige nedkørsel fra Muro di Sormano.

I et venstresving på vej ind over en bro kunne Evenepoel ikke nå at rette op og fløj ud over højre side af broen og røg flere meter ned i en kløft.

Det belgiske stortalent var ved bevidsthed, da han blev tilset.

Han fik nakkekrave på og båret ind i en ambulance for at blive kørt til Como Hospital. Her har han gennemgået flere undersøgelser for at fastlægge omfanget af skaderne.

Røntgenundersøgelser viser, at bækkenet er brækket, og at belgieren har fået en såkaldt lungekontusion i højre side, der er en kvæstelse af lungen efter et voldsomt slag mod ribbenene. Det skriver Deceuninck-QuickStep på deres hjemmeside.

Med to og en halv måned tilbage af sæsonen kommer den unge komet ikke på sadlen igen i denne sæson. Han skulle ellers have kørt Giro d'Italia som sin første Grand Tour.

Remco Evenepoel i smerter

1 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
2 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
3 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
4 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
5 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
6 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
7 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
8 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
9 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
10 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
11 af 11  Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Fuglsang triumferede
Ved Lombardiet Rundt var Evenepoel også udset til at være Jakob Fuglsangs største rival i kampen om sejren.

Den 35-årige dansker kørte med seks km igen fra George Bennett (Jumbo-Visma) og blev kun ved med at øge afstanden ind til mål.

Det er første gang nogensinde, at en dansker vinder Lombardiet Rundt. Samtidig er det anden gang, at Astana-kaptajnen vinder et monument, der beskriver cykelsportens fem største endagsløb. Han vandt også Liège-Bastogne-Liège sidste år.

Med sejren kommer Fuglsang op på siden af Rolf Sørensen, der også har vundet to monumenter i sin karriere.

Se også: Jakob Fuglsang vinder Lombardiet Rundt

Fotos: Stoyan Neno/Reuters, Albert Gea/Ritzau Scanpix, Tottenham og Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Sport og Spil Monsterlønninger - de er Danmarks bedst betalte

FCK-manager Ståle Solbakken skal have bygget et hold, der både kvalificerer sig til et europæisk gruppespil og tager mesterskabet tilbage fra FC Midtjylland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil FCK's transfersommer: Lurer Ståle på Sisto?