Slovener kører solo og tager førertrøje i Schweiz Rundt

Simon Spilak var hurtigst på den sidste bjergetape i Schweiz Rundt, og han ligger nummer et samlet

Simon Spilak var hurtigst i alpelandet. Foto: AP
Simon Spilak var hurtigst i alpelandet. Foto: AP

Slovenske Simon Spilak slog til, da den sidste deciderede bjergetape i cykelløbet Schweiz Rundt blev kørt fredag.

Katusha-rytteren kørte solo og sejrede på den 166,3 kilometer lange 7. etape fra Zernez i Schweiz til Sölden i Østrig.

Efter at blandt andre slovakken Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) og australieren Michael Matthews (Sunweb) havde været deltagere i et udbrud med 18 ryttere, var der samling blandt de bedste ryttere før sidste del af etapen.

Til sidst skulle rytterne op ad en 13 kilometer lang stigning uden for kategori mod Sölden, herunder 1,7 kilometers kørsel i en meget kølig tunnel.

Allerede tidligt på stigningen måtte løbets førende rytter, Domenico Pozzovivo (Ag2r), slippe, og han mistede altså føringen i den samlede stilling.

En gruppe ryttere kom fri, og senere kørte Simon Spilak solo.

Han passerede kilometerporten inde i tunnelen, og da han kom ud i dagslyset igen, havde han kun cirka 500 meter til målstregen.

Katusha-rytteren, der vandt Schweiz Rundt i 2015, var i mål 22 sekunder foran spanieren Jon Izagirre (Bahrain-Merida).

I den samlede stilling fører Simon Spilak med 52 sekunder ned til italieneren Damiano Caruso (BMC).

Danske Lasse Norman Hansen er til overraskelse for mange fortsat indehaver af bjergtrøjen i Schweiz Rundt.

Aqua Blue Sport-rytteren erobrede trøjen på 2. etape, og selv om han ingen rolle spillede på bjergetaperne torsdag og fredag, har han fortsat point nok til at beholde trøjen.

Der resterer to etaper i Schweiz Rundt.

Lørdag venter en etape i kuperet terræn, og løbet sluttes af søndag med en enkeltstart

Husk at Ekstra Bladets store Tour de France-magasin er på gaden nu.

Få 180 siders nørdet gennemgang af de 21 etaper, 22 hold og alle stjernerne – og historierne om Tourens vildeste stigninger og Tom Simpsons tragiske dødsfald på Mont Ventoux.

Magasinet er udkommet og kan både købes digitalt eller bestilles til levering hos dig. Magasinet forhandles også hos følgende kæder: Bilka, Føtex, Kvickly, Super Brugsen, Fakta, Lidl, Q8, Circle K, Aldi, Shell, Nærkøb, 7-Eleven, Løvbjerg, Eurospar, Spar, Letkøb, Elite, Meny, OK+, YX/Ekstra og Københavns Lufthavn.

Du kan også købe magasinet digitalt ved at klikke her.

Italiener vinder hård etape i Schweiz Rundt

Snu Sagen snupper etapesejr i Schweiz og udbygger rekord

Dopingens mørke skygge

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers