Snød sig til sejre på el-cykel: Så hård er straffen

Fransk amatørrytter snød sig til sejr efter sejr på en elcykel, indtil den tidligere prof-rytter Christophe Bassons jagtede ham i sin bil og afslørede hans bedrag

Den tidligere toprytter Christophe Bassons arbejder nu for de franske antidopingmyndigheder. Her viser han den cykel frem, som Cyril Fontayne havde installeret en elmotor i. Foto: L'Équipe.
Den tidligere toprytter Christophe Bassons arbejder nu for de franske antidopingmyndigheder. Her viser han den cykel frem, som Cyril Fontayne havde installeret en elmotor i. Foto: L'Équipe.

Tørst efter sejr drev i efteråret en 43-årig fransk amatørrytter til at indbygge en elmotor i sin racercykel, og det har nu kostet ham fem års udelukkelse fra al konkurrencesport, skriver Le Figaro ifølge cyclingtips.com.

Cyril Fontayne, hedder gutten, som forestillede sig, at hans bedrag aldrig ville blive kendt, selv om han fra dag til dag kørte fra ryttere, som han aldrig tidligere havde kunnet slå. En stribe mirakuløse resultater over en periode på flere uger fik den tidlige professionelle rytter Christophe Bassons, som nu arbejder for de franske antidopingmyndigheder, til at overvåge Fontaine.

Fontaynes forvandling fra gennemsnitlig amatør til supermotionist skete, da han skiftede sin kostbare racercykel ud med en mere ydmyg ramme, som var købt på internettet. På sin nye cykel vandt han løb på stribe til sine konkurrenters store forbløffelse, men i et lille endagsløb i Saint-Michel de Double nær byen Périgueux, stoppede festen.

Overvåget af Bassons omgang efter omgang fik Fontayne tilsyneladende færten af, at han var tæt på at blive afsløret, og han stod derfor af cyklen i utide på grund af en påstået punktering. Han listede af sted i sin bil, men Bassons fulgte efter ham og fik ham stoppet.

I Fontaynes cykel fandt Bassons en elmotor, hvilket næppe kom som en stor overraskelse, idet han for længst havde overbevist sig selv om, at der var noget uldent ved den.

Bassons forklarede siden i 'The Cycling Podcast' til journalisterne Richard Moore og Daniel Friebe, at han i sin efterforskning op til afsløringen hæftede sig ved fire ting, som underbyggede mistanken om, at Fontayne kørte på en elcykel: For det første var cyklen for stor til ham, og det var en billig racercykel, hvilket stod i modsætning til den dyre Specialized-cykel, han normalt kørte på.

Dernæst udgik der et kabel for meget fra håndbremser og gearskiftere på styret, og endelig var det sært, at han i alle løb kørte med den samme drikkedunk, hvis påklistrede logo altid sad samme sted. Dunken blev altså aldrig brugt, og den viste sig at indeholde det batteri, der drev elmotoren.

Se også: Mobbet ud af Armstrong: Nu fælder han snyderne i feltet

Se også: Armstrongs onde ånd: Lance manipulerer alle

Se også: Medier: Motor-tjek er bluff

Efter sin udelukkelse fra cykelsporten forsøger Lance Armstrong at få sig selv fremstillet som et offer. Han styrer stadig nogle journalister, siger Betsy Andreu. Foto: AP Sport og Spil Lance er stadig en bedrager

Femke Van den Driessche er den eneste, der er blevet taget med en motor i stellet. Den 19-årige cykelcross-rytter fik en karantæne på seks år og har siden valgt helt at indstille karrieren. Foto: Zuma Press Sport og Spil Sådan kan man (muligvis) dope en cykel

Se interview med tidligere Tour-vinder Andy Schleck om motordoping:

Se indslaget med Andy Scleck her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen