Snydt for stor kontrakt: Riis-rytter i triumf

Kasper Asgreen, som før denne sæson var tæt på en professionel kontrakt, understreger på Bjarne Riis’ hold sit talent med etapesejr og førertrøje

Kasper Asgreen vinder første etape af Istrian Spring Trophy i Kroatien. Hans holdkammerat på Team Virtu Cycling Mikkel Honoré Frölich blev nummer tre på etape. Foto: Team Virtu Cycling.
Kasper Asgreen vinder første etape af Istrian Spring Trophy i Kroatien. Hans holdkammerat på Team Virtu Cycling Mikkel Honoré Frölich blev nummer tre på etape. Foto: Team Virtu Cycling.

Selv ikke hans åbenlyse talent, et europæisk U23-mesterskab i enkeltstart og en etapesejr i ’ungdommens Tour de France’, Tour de l'Avenir, var nok til at sikre Kasper Asgreen en professionel kontrakt i år, men det drager Bjarne Riis’ kontinentalhold så i stedet fordel af.

Fredag vandt Asgreen første etape af Istrian Spring Trophy i Kroatien og kørte sig dermed i førertrøjen i løbet, som udgøres af en prolog og tre etaper.

Den 155,3 kilometer lange første etape sluttede på en mindre stigning, der særligt til slut blev rigtigt hård med både brosten og en stigningsprocent på knapt 10, skriver Team Virtu Cycling i en pressemeddelelse.

- Det var bare fuld hug på op til toppen. Det går opad de sidste fem kilometer, så det var en rigtig ’syrespurt’, siger Asgreen.

- Jeg havde egentlig kigget mest på lørdagens etape, så her ville jeg bare spurte med for ikke at miste tid. Men der kørte ikke så mange forbi mig, så jeg kørte bare alt, hvad jeg kunne mod stregen. Det var helt perfekt, fortæller Asgreen.

Bjarne Riis ved DM. Foto: Claus Bonnerup
Bjarne Riis ved DM. Foto: Claus Bonnerup
 

Helt tæt op på denne sæson var Asgreen sikker på, at hans drøm om en professionel karriere var gået i opfyldelse, idet han havde indgået en aftale med et World Tour-hold om at tiltræde ved nytår som nyprofessionel.

Aftalen gik imidlertid i vasken, fortalte Asgreen til TV 2 i november.

- Lige pludselig var der ikke nogen aftale alligevel, og jeg ved simpelt hen ikke, hvad der er gået galt, sagde Asgreen til TV 2.

Se også: 'Kyllingen' om dansk VM-guld: Det er sgu fornemt!

Se også: Dansk stortalent tager føringen i ungdommens Tour de France

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere