Søren Kragh hjalp kaptajnen til stor sejr

Sunweb-rytteren Tiesj Benoot vandt 6. etape af Paris-Nice. Søren Kragh Andersen hjalp holdkammeraten til sejr

Søren Kragh Andersen kørte en stor 6. etape i Paris-Nice. Foto: Alain Jocard/AFP/Ritzau Scanpix
Søren Kragh Andersen kørte en stor 6. etape i Paris-Nice. Foto: Alain Jocard/AFP/Ritzau Scanpix

Det har været en god uge for Sunweb-holdet i denne uges World Tour-løb Paris-Nice.

Fredag snuppede Tiesj Benoot sejren på 6. etape, da belgieren stak afsted og kørte alene til mål på den kuperede rute fra Sorgues til Apt.

Tidligere i løbet har holdkammeraten Søren Kragh Andersen også vundet en etape. Danskeren vandt 4. etape i onsdags, da der stod en kort enkeltstart på programmet.

Søren Kragh viste sig også frem fredag, da han blev brugt som en forpost i Sunwebs taktik, og det var med til at hjælpe Benoot til sejren.

Han angreb nemlig fra feltet med godt 40 km til mål og lukkede hurtigt et hul til de to udbrydere, Romain Bardet (AG2R) og Nicolas Edet (Cofidis).

De tre holdt sammen, indtil danskeren kørte væk og gik alene mod mål.

Men 13 km fra stregen gjorde Tiesj Benoot ham kunsten efter, og Søren Kragh kunne kortvarigt hjælpe sin kaptajn. Men så var tanken tom, og Benott fortsatte alene mod stregen

- Det var en hård dag. Der blev kørt med fuld gas fra start. Jeg følte, at jeg havde gode ben.

- Så jeg gav den alt på de sidste 15-20 kilometer, og det lykkedes at hente sejren, siger Benoot til Eurosport.

Søren Kragh røg ned fra en samlet andenplads i løbet til at være nummer 14 og ude af topstriden om den samlede sejr.

Den ligger i øjeblikket hos Bora-rytteren Maximilian Schachmann, der nu har 18 sekunder ned til Benoot, der er rykket op som nummer to samlet.

Schachmann var tæt på at styrte i et sving kort før mål, og manøvren i svinget betød, at han tabte kæden på cyklen. Det kostede dyrebar tid, og tyskeren endte i mål 40 sekunder efter etapevinderen.

Løbet slutter lørdag med en bjergrig etape på toppen af Valdeblore la Colmiane efter en 16,3 kilometer lang stigning.

Den franske cykelunion bedyrede efter etapens afslutning, at alle cykelløb i Frankrig er aflyst indtil videre - men det gælder åbenbart kun amatørløb og derfor ikke Paris-Nice.

Sidste års vinder af Giroen, Richard Carapaz, fejrer sin lyserøde førertrøje. Nu breder der sig frygt for, at løbet slet ikke bliver kørt i år på grund af coronavirus. Foto: Alessandro Di Meo/ANSA via AP / Ritzau Scanpix. Cykling - 13. mar. 2020 - kl. 15:39 Rasmussen: - Nu hænger Giroen i en tynd tråd

Se også: Kæmpe kovending: Nu aflyser de

Så ligger fodbolden også stille i Tyskland. Foto: Ritzau Scanpix Tysk fodbold - 13. mar. 2020 - kl. 16:26 Alle kampe udsat i Bundesligaen

1 af 2 Sunweb-rytteren Tiesj Benoot (til højre) vandt fredagens etape af Paris-Nice. (Arkivfoto) Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
2 af 2 Søren Kragh Andersen kørte en stor 6. etape i Paris-Nice. Foto: Alain Jocard/AFP/Ritzau Scanpix
9 kommentarer
Vis kommentarer