Historien gentager sig for Fernando Gaviria.
Den 20-årige colombianer viste nemlig for anden gang i dette års Tour de San Luis, at han er en mand, der skal holdes et alvorligt øje med.
For på tredje etape henviste Team Colombia-rytteren på ny Etixx-Quickstep-stjernen Mark Cavendish til andenpladsen - igen efter en meget overbevisende spurt.
Cavendish fik smæk i årets første spurt
På den sidste km af de 176,3 af slagsen fra Concarán til Juana Koslay gik det galt for Cavendish, da hans leadout med verdensmester Michal Kwiatkowski og Fabio Sabatini mistede momentum.
Det gjorde de til Colombia-holdet, der kørte Gaviria frem, så han endnu engang kunne åbne til en lang spurt. Her lagde han hurtigt stor afstand til Mark Cavendish og Lampre-Meridas Sacha Modolo - i øvrigt en gentagelse af podiet fra første etape, der også endte i en sprinterafgørelse.
Det er fortsat vinderen fra anden etape, Daniel Diaz fra det lille Funvic Brasilinvest-São José dos Campos-mandskab, der fører samlet.
Bane-specialist vinder i Tour Down Under
Han er seks sekunder foran Team Colombias Rodolfo Andres Torres, mens Diaz' holdkammerat Kleber Ramos er 24 sekunder efter på tredjepladsen.
27 sekunder efter ligger fire ryttere - blandt andre to at løbets helt store favoritter, Daniel Moreno (Katusha) og sidste års vinder Nairo Quintana (Movistar).
De to får mulighed for at folde sig helt ud på torsdagens fjerde etape, som slutter umiddelbart efter passagen af kategori 1-stigningen Alto del Amago, der er 10,5 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,2
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.