Stærk slutspurt sikrer Sagan den 16. sejr i Californien

Verdensmesteren gemte sig længe i feltet, men han endte alligevel som vinder af 3. etape i Tour of California

Peter Sagan vandt 3. etape af Tour of California. Foto: AP
Peter Sagan vandt 3. etape af Tour of California. Foto: AP

Den slovakiske cykelstjerne Peter Sagan nappede tirsdag karrierens 16. etapesejr i Tour of California.

Den 27-årige verdensmester triumferede på 3. etape, da han var hurtigst i en massespurt efter 186,5 kilometer på de amerikanske landeveje.

Sagan var ikke med helt fremme, da rytterne kørte ind på den sidste kilometer. Han fik alligevel manøvreret sig frem, og til sidst kunne ingen følge ham.

- Jeg var virkelig langt efter.

- Da jeg kom igennem det sidste sving, var det hele meget rodet blandt de forreste, og så begyndte jeg bare at sprinte, og blev ved og ved, siger Peter Sagan ifølge cyclingnews.com.

Sagan var hurtigst på 3. etape. Foto: AP
Sagan var hurtigst på 3. etape. Foto: AP
 

Slovakken er med sine 16 etapesejre den mest vindende rytter i cykelløbets historie.

Tyske Rick Zabel (Katusha), Simone Consonni (UAE Team Emirates og Alexander Kristoff (Katusha) kom ind på næste placeringer.

I 2015 vandt Peter Sagan Tour of California. Det kommer sandsynligvis ikke til at gentage sig i år, hvor slovakken er mere end ti minutter efter de bedste i klassementet.

I den samlede stilling er det i stedet holdkammeraten på Bora-Hansgrohe-holdet, polske Rafal Majka, der indtager førstepladsen.

Majka har et forspring på to sekunder til newzealænderen George Bennett (Team LottoNL-Jumbo).

Tour of California består af syv etaper og slutter på lørdag.

Cykling - 16. maj. 2017 - kl. 11:51 Uhyggelige billeder: Omtumlet rytter vakler rundt på nedkørsel

Se også: Hollænder flår førertrøjen fra Quintana

Becca Seaborn (til venstre) med sin gymnastiktræner Mark Schiefelbein. Hun blev seksuelt misbrugt af ham, da hun var ti år. Billedet er taget i 2002. Privatfoto Sport og Spil Gymnastikskandalen, som ryster USA: 'Hans fingre kom ind under min dragt'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen