Annonce:
Annonce:

Stikker til chefen: - Det er jo det han betaler mig for

Kasper Asgreen leverede med en 7.-plads et godt resultat i Flandern Rundt

Kasper Asgreen er endelig ved at finde den form, hvor han kan være med at køre om sejren i de store cykelløb. Foto: Nico Vereecken/AFP/Ritzau Scanpix
Kasper Asgreen er endelig ved at finde den form, hvor han kan være med at køre om sejren i de store cykelløb. Foto: Nico Vereecken/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Soudal-Quickstep har ikke leveret varen i år. Ikke hvis man spørger hold-boss Patrick Lefevere.

I sin ugentlige klumme i den belgiske avis Het Niewsblad har han i sin sædvanlige bramfri stil sågar kritiseret de højtbetalte stjerner Julian Alaphilippe og Kasper Asgreen for ikke at være deres løn værd.

Kasper Asgreen har beviseligt ikke leveret noget, efter at en træthedsskade første sendte ham ud under Tour de France, og siden efter en opstart fyldt med sygdom og uheld.

Men i Flandern Rundt tog den 28-årige koldingenser sagen i egen hånd og gik med i et stærkt udbrud sammen med blandt andre Mads Pedersen.

Derfor kørte han i mål på en 7.-plads - og havde overskud til at levere lidt tilbage til Lefevere.

- Jeg er glad for at være tilbage i fronten af disse løb. Det er jo det, Patrick betaler mig for, sagde han med et glimt i øjet.

Mere end marginaler
Han håbede på, at han med et tidligt træk kunne bringe sig selv i spil i en finale - men Tadej Pogacar og Mathieu van der Poel kom på tværs. Og Asgreen, der vandt løbet i 2021, måtte lægge sig fladt ned for deres præstationer.

- Det var nok lidt mere end marginaler, der var forskellen i dag, ha ha. De havde bare meget mere at skyde med end mig. Specielt når man tænker på, at de havde jagtet os så længe.

Det 11 mand store udbrud, han både var med til at skabe og føre frem til at køre om en podieplads, så længe ud til at kunne holde til mål i Oudenaarde. Men sådan tænkte Asgreen ikke på det.

- Jeg tænkte, at vi havde skabt en god situation. Men man skal aldrig regne de tre ude (Pogacar, Van der Poel og Van Aert, red.).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: