Annonce:
Annonce:

Stor Fuglsang-cadeau

Chris Anker Sørensen tror på en top-3-placering til Fuglsang i Giro d'Italia, men har italiener som favorit

Eksperterne om Fuglsangs start på Giro d’Italia: Det har været en cocktail af ulykker. Video: Discovery Networks Danmark
Annonce:
Følg Cykling

Hvis onsdagens bjergetape bliver lige så fordelagtig for Jakob Fuglsang, som den første af slagsen var i årets Giro d'Italia, bliver det endnu en god dag for danskeren.

Mandag vandt han nemlig både på tid på Geraint Thomas, der styrtede og endte med at måtte udgå tirsdag, og Simon Yates, som tabte flere minutter til konkurrenterne.

Det efterlader Fuglsang med fine muligheder for at stå på podiet, når rytterne 25. oktober har kørt sidste etape i Milano.

Det mener cykelekspert hos TV2 Chris Anker Sørensen.

- Jeg synes, at hans chancer for en podieplacering ser rigtig gode ud. Med det felt så tror jeg, han slutter i top-3. Han er så stærk en rytter, siger den tidligere klatrer.

Danske Jakob Fuglsang har gode chancer for endelig at komme på podiet i en grand tour i årets Giro d'Italia, vurderer cykelekspert hos TV2 Chris Anker Sørensen. På billedet ses Fuglsang på 3. etape, hvor han kører mod sin måske største konkurrent Vincenzo Nibali. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Danske Jakob Fuglsang har gode chancer for endelig at komme på podiet i en grand tour i årets Giro d'Italia, vurderer cykelekspert hos TV2 Chris Anker Sørensen. På billedet ses Fuglsang på 3. etape, hvor han kører mod sin måske største konkurrent Vincenzo Nibali. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
 

Han glæder sig på landsmandens vegne over, at den tabte tid til mange af forhåndsfavoritterne efter 1. etape stort set er et overstået tema.

Annonce:

- Nu kan han tillade sig at køre en anelse mere afventende, end hvad man troede tidligere. Man tænkte, han skulle lidt i offensiven efter 1. etape.

Før løbet havde Chris Anker Sørensen foruden de to føromtalte briter italienske Vincenzo Nibali som favorit til at snuppe den lyserøde trøje sammen med Jakob Fuglsang.

Han vurderer, at italieneren er en smule foran Fuglsang og de andre holdkaptajner, men at løbet er mere åbent end for eksempel årets Tour de France.

- Lige nu synes jeg, Nibali er den største favorit. Han har gjort det før og er på hjemmebane. Det ser godt ud for ham.

- Men løbet er så åbent, at man ikke kan snakke om én kæmpe favorit. Der er voldsomt mange om buddet i år. Der er ikke ét stærkt hold, som vi for eksempel så i Touren med Jumbo-Visma, siger Chris Anker Sørensen.

Skal man se kritisk på Jakob Fuglsangs chancer, peger eksperten på, at Fuglsang allerede har måttet se to af sine holdkammerater udgå tidligt i løbet.

Annonce:

- Jakob har mistet nogle rigtig vigtige folk. Primært Miguel Ángel López, men også Aleksandr Vlasov.

- Man regnede med, at de skulle hjælpe ham i bjergene. Det er helt sikkert et kæmpe minus for ham, siger Chris Anker Sørensen.

Jakob Fuglsang ligger samlet nummer 9. Han er 1 minut og 13 sekunder efter førstepladsen, som indtages af João Almeida.

Danskeren har 18 sekunder op til Vincenzo Nibali, der ligger nummer seks i klassementet.

Skandale i Giro'en: Rytter kvæstet af løst hegn

Glem det: Fuglsang-boss reagerer

Geraint Thomas trækker sig fra Giroen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: