Stor triumf: Fuglsang vinder Tour-generalprøven

Jakob Fuglsang forsvarede søndag på fornem vis sin førertrøje i Critérium du Dauphiné og vandt for anden gang i karrieren det prestigefyldte etapeløb

For anden gang i karrieren vandt Jakob Fuglsang etapeløbet Critérium de Dauphiné og har dermed fået en perfekt optakt til Tour de France. Se afslutningen på den sidste etape og vinderceremonien i videoen. Video: AP.

Jakob Fuglsang har for alvor kørt sig ind i feltet af Tour de France-favoritter.

Den 34-årige dansker sikrede sig søndag sejren i det prestigefyldte Critérium du Dauphiné, der er generalprøven til verdens største cykelløb, Tour de France.

Jakob Fuglsang kørte sig med imponerende kørsel i gult lørdag, og Astana-kaptajnen forsvarede søndag førertrøjen med bravur.

Hans værste konkurrent, engelske Adam Yates, måtte udgå med sygdom, men mon ikke Fuglsang også havde holdt ham bag sig.

For han viste stor styrke på etapen, der sluttede i schweiziske Champéry. Han holdt skarpt øje med Wout Poels, der umiddelbart virkede som den eneste, der kunne fravriste Fuglsang triumfen.

Den flyvende hollænder, der lørdag vandt foran netop Fuglsang, var 28 sekunder efter danskeren, og det viste sig at være for meget.

Han kunne på sidste stigning ikke træde fra den rutinerede danske stjerne, der efter knap 1200 kilometers kørsel kunne strække armene i vejret som samlet vinder af Critérium du Dauphiné med et forspring på 20 sekunder til amerikanske Tejay van Garderen.

Astana-holdet havde styr på Fuglsangs konkurrenter og fragtede danskeren til en sikker sejr. Forto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Astana-holdet havde styr på Fuglsangs konkurrenter og fragtede danskeren til en sikker sejr. Forto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

Dylan van Baarle vandt søndagens etape, men han var ingen trussel for Jakob Fuglsang, der nu har vundet Critérium du Dauphiné to gange i løbet af sin karriere. Han vandt også i 2017.

Etapeløbet er generalprøven på Tour de France, der starter 6. juli med en dansker blandt de absolutte favoritter.

Sidste år vandt Tour-favoritten Geraint Thomas både Critérium du Dauphiné og Tour de France, og det har også Bradley Wiggens og Chris Froome formået inden for de seneste år.

Faktisk har vinderen af Critérium du Dauphiné vundet Tour de France fem ud af de seneste syv år.

Det har været en perfekt sæson indtil videre for Fuglsang, der håber på endnu mere. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Det har været en perfekt sæson indtil videre for Fuglsang, der håber på endnu mere. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

Den statistik kender Fuglsang formentlig godt, og han smilede da også bredt efter sejren.

- Holdet udførte et perfekt job. Det kom en god gruppe i udbrud, hvor den farligste vel var omkring fem minutter efter i klassementet.

- I dag gjorde holdet resten for mig. Det var som at hoppe ind i 'den blå limousine', og de førte mig til målstregen, sagde Jakob Fuglsang i sejrsinterviewet umiddelbart efter sidste etape.

Han noterede, at kulden under lørdagens etape formentlig havde været hård for nogle af konkurrenterne, men Fuglsang virkede ikke selv mærket og forsvarede flot den gule trøje.

- Sejren i 2017 var mere spektakulær, og jeg vandt to etaper, men denne sejr er speciel. Jeg er super glad for at kunne køre i gult over målstregen og vinde løbet, sagde Jakob Fuglsang, der for to år siden sikrede sig sejren på sidste etape og ikke nåede at køre i gult.

Men den gule trøje klæder ham, og danske cykelfans må drømme om at se ham i gult i Tour de France i næste måned.

- Mit næste løb er endnu et her i Frankrig... Jeg ser frem til det nu. Jeg synes, at jeg er meget godt med og håber, at det i år kan blive rigtig godt.

- Indtil nu har det været en fantastisk sæson, og jeg håber, at den kan blive endnu bedre, sagde Fuglsang, hvis sæson er forløbet perfekt.

- I år virker meget bare til at komme lettere til mig. Der er ingen stress, og alt sker bare automatisk. I år har vi set, at hele Astana-holdet kører super godt. Det er en god stemning, og folk løfter hinanden, lød det fra sejrherre Fuglsang.

Fuglsangs største triumfer

Samlet sejr i Criterium du Dauphiné (2017 og 2019)

Vinder af Liège-Bastogne-Liège (2019)

Etapesejr i Tirreno-Adriatico (2019)

Nummer to i Strade Bianche (2019)

Samlet sejr i Andalusien Rundt (2019)

Etapesejr i Romandiet Rundt (2018)

To etapesejre i Criterium du Dauphiné (2017)

Sølv ved OL i Rio i mændenes linjeløb (2016)

Samlet nummer fire i Criterium du Dauphiné (2013)

Samlet vinder af Tour of Luxembourg (2012)

Samlet vinder af Østrig Rundt (2012)

Samlet nummer tre i Schweiz Rundt (2010)

Samlet vinder af Post Danmark Rundt (2008, 2009 og 2010)

Samlet vinder af Slovenien Rundt (2009)

Guld ved U23-VM i mountainbike (2007)

Se også: Triumf eller trøstpræmie? Dansk verdensmester!

Se også: VM's model- og måldronning lægger sag an mod sit eget forbund

Ditlev Rossing sender en hård venstre i maven på Demetrius Banks. Danskeren stoppede amerikaneren. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Blod, bank og kontroversielle afgørelser: Se ALT fra aftenens boksebrag

Jan Magnussen skal efter Le Mans forhandle ny kontrakt (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Scorer millioner på Le Mans: Så meget tjener de danske stjerner

169 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere