Storhold afslører: Contador var ikke førstevalget

Trek-Segafredo-manager Luca Guercilena afslører, at holdet var tæt på at skrive kontrakt med Vincenzo Nibali, men at de i stedet måtte gå efter Alberto Contador

Alberto Contador må finde sig i, at han ikke var førstevalg på sit nuværende hold. De tror dog på, at han kan vinde et stort cykelløb i denne sæson. Foto: All Over Press
Alberto Contador må finde sig i, at han ikke var førstevalg på sit nuværende hold. De tror dog på, at han kan vinde et stort cykelløb i denne sæson. Foto: All Over Press

Stod det til Trek-Segafredos italienske manager Luca Guercilena, så var holdets store kaptajn også italiener.

I et interview med cyclingnews.com forklarer Guercilena, at han af hensyn til sponsoren Segafredo gerne ville have haft fingrene i Vincenzo Nibali, da der i sommer blev jagtet ryttere for den kommende sæson.

- At have en italiensk sponsor betød, at det var førstevalget at skrive med en italiensk rytter. Så vi undersøgte, om han var tilgængelig, siger Guercilena om Nibali.

Vincenzo Nibali endte med at tage til Bahrain-Merida-holdet - men ifølge Guercilena var det ikke de mange olie-penge, der lokkede den italienske kaptajn.

- Jeg tror, at det var ret tæt på med ham. Der var lidt uenighed om tallene, men det var ikke hovedårsagen til, at han ikke kom til os.

- Hvis du ser på holdet, han skal køre på, så er det bygget op om kun ham. Vi har vores eget setup og accepterer da også, at ryttere kommer med deres egen gruppe, men vi ville ikke skabe et helt hold omkring ham.

Derfor måtte Guercilena 'nøjes' med Alberto Contador, der tilsidesatte de oprindelige planer om at gå på pension og skrev kontrakt med Trek-Segafredo for 2017-sæsonen.

Trek-Segafredo vill helst have haft Vincenzo Nibali, men måtte i stedet gå efter Alberto Contador. Foto: Claus Bonnerup
Trek-Segafredo vill helst have haft Vincenzo Nibali, men måtte i stedet gå efter Alberto Contador. Foto: Claus Bonnerup

Men han er nu ikke helt utilfreds med den 34-årige spanske veteran, der i sine seneste år hos Oleg Tinkov ikke helt har fået den ro, der skulle til for at præstere på højeste niveau.

- Jeg tror, at Alberto kan vinde en Grand Tour mere. Jeg tror på, at han er stærk nok, og at hans kapacitet er enorm. Han har stadigvæk den fysiologiske kapacitet til at vinde.

- Vi vil gerne anbringe ham i et roligt miljø, hvor han kan tage til et løb og vide, at vi alle støtter ham. At han ikke behøver at stresse over andre ting, og at han kan fokusere på sejren.

- Man ved aldrig, hvad der kan ske i et løb. Man skal altid være påpasselig - der kan ske mange ting. Jeg tror stadig, at han kan vinde Tour de France, siger Guercilena.

Alberto Contador har vundet Tour de France to gange, Giro d'Italia to gange og Vuelta a España tre gange. Seneste Grand Tour-triumf var Giro-gevinsten i 2015.

Alberto Contador har siden sin professionelle debut i 2003 opnået store resultater. Se dem her.

Tour de France:

  • Vinder - 2007, 2009
  • Vinder af ungdomstrøjen - 2007
  • Tre etapesejr

Giro d'Italia:

  • Vinder - 2008, 2015

Vuelta a Espana:

  • Vinder - 2008, 2012, 2014
  • Vinder af kombinations-klassementet (sammenlagte point fra klassement, pointtrøje og bjergtrøje) - 2008, 2014
  • Fem etapesejre

Enkeltdagsløb og klassikere:

  • National Time Trial Championships - 2009
  • Milano-Torino - 2012

Oleg Tinkovs respekt for Bjarne Riis blev på kort tid vendt til foragt, og til sidst gjaldt det alle danskere og alt dansk. Foto: Claus Bonnerup. Sport og Spil Sidste mand lukker og slukker

Se også: Froome udpeger trusler: Derfor frygter han stadig Contador

Se også: Dårlig økonomi aflyser World Tour-løb i cykling

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere