Annonce:
Annonce:

Storhold har dansk talent på radaren

Både Ineos-Grenadiers og EF Education-EasyPost udviser interesse for det danske klatretalent Emil Schandorff. Det erfarer Ekstra Bladet

Storholdet Ineos-Grenadiers er ifølge Ekstra Bladets oplysninger blandt dem, der er interesseret i Emil Schandorff. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
Storholdet Ineos-Grenadiers er ifølge Ekstra Bladets oplysninger blandt dem, der er interesseret i Emil Schandorff. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Endnu et dansk talent kan være på vej til WorldTouren inden for en overskuelig fremtid.

Det unge talent Emil Schandorff er således på radaren hos flere af de helt store hold i cykelsporten.

Ekstra Bladet erfarer således, at både Ineos-Grenadiers og EF Education-EasyPost holder øje med danskeren, der i år kører for det italienske kontinentalhold Gallina Ecotek Lucchini Colosio.

Helt konkret har Ineos og EF bedt om træningsfiler fra den 20-årige danske rytter, der med sin force i bjergene er at betegne som klatrer.

20-årige Schandorff kørte sidste år for BHS PL Beton-Bornholm, men er hen over vinteren rykket til Italien i jagten på WorldTour-kontrakten.

Rift om danskerne
Schandorffs agent, Michael Skelde, ønsker ikke at gå i detaljer omkring WorldTour-interessen for den unge danske bjergged.

Annonce:

Han påpeger dog, at interessen for unge danske ryttere generelt er eksploderet de senere år.

- Det er en verden lige nu, hvor danske ryttere generelt har gjort det godt længe, og der er kommet mange unge danskere, der gør det godt. Så der er mange hold, der er opmærksomme på, hvad der sker i Danmark.

Vejen for de nuværende talenter er banet af de etablerede profiler, der brillerer i verdens største cykelløb og har gjort det i noget tid.

- Interessen er accelereret især de sidste 10 år. Det startede med årgangene omkring Magnus Cort og Michael Valgren, der i dag er omkring de 30, og siden de slog igennem, er der bare kommet det ene unge talent efter det andet med Mads Pedersen, Mikkel Honoré og nu Skjelmose. Så der er en positiv interesse for de danske ryttere.

Statur som Vingegaard
Ifølge Michael Skelde er Schandorff af statur ganske lig en Jonas Vingegaard, hvorfor det ikke er ideelt for ham at køre på den danske kontinentalscene.

Annonce:

- Vi har et par stykker, der har samme statur som Jonas Vingegaard, og det er langtfra alle dem, der kan køre sig til en WorldTour-kontrakt fra et dansk hold. Vi kan simpelthen ikke se her i Danmark, om de er gode til at køre stærkt opad, så de bliver let glemt. Så vejen til WorldTouren er lidt kortere for dem dernede.

Skelde bifalder derfor, at Schandorff er draget sydpå, så han kan gøre interessen mere konkret og forhåbentlig køre sig til en kontrakt.

- Det er et vigtigt skridt, Emil har taget for at gøre sig selv endnu mere interessant. Det er altid rart, når nogen begynder at følge en, og at ens navn er på radaren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: