Storkørsel af Fuglsang og Valgren på super-etape

De danske cykelryttere leverede klasse-kørsel på vidunderlig etape i Paris-Nice

Jakob Fuglsang stod i målområdet med et håndklæde om halsen og grinede tørt.

- Det var en hård omgang, konstaterede Astanas jyske stjerne til TV 2 Sporten efter lørdagens brag af en etape til målbyen Nice.

Han var netop kommet i mål som nummer fire på etapen - to pladser foran landsmanden Michael Valgren fra Tinkoff-Saxo-holdet. Og det efter en stor præstation af begge danskere.

De måtte dog se Tony Gallopin rende med al hæderen og opmærksomheden.

Lottos franskmand strøg af sted på den sidste stigning og kørte solo de sidste 25-30 kilometer til mål. I øvrigt i kedeligt regnvejr i den ellers så solbeskinnede Middelhavsby.

Loren Rowney på cyklen. (Foto: All Over Press) Cykling - 14. mar. 2015 - kl. 15:13 Voldsomme billeder: Tilskuer sender cykelrytter i asfalten

Den gule førertrøje sad på verdensmesteren Michal Kwiatkowski, men han måtte, selvom han tidligt udviste stor aggressivitet, se sig sat godt og grundigt. Både af Gallopin og af Fuglsang og Valgrens grupper. Han var dog ikke den eneste, der må ærgre sig. Både Geraint Thomas og Richie Porte var i asfalten, som etapen nærmede sig sin afgørelse, og det kostede mange sekunder for Sky-stjernerne.

Valgren i udbrud hele dagen
Ny mand i gult er Gallopin forud for søndagens afsluttende enkeltstart i Nice.

Fuglsang er nummer fem i samme tid som Skys Geraint Thomas på fjerdepladsen.

Se også: Breschel slået på stregen i Frankrig

Valgren ligger langt nede i feltet men kan bryste sig af en stor præstation på lørdagens etape. Han var i udbrud det meste af dagen, og var blandt de sidste overlevende fra en gruppe på 31 ryttere, som skilte sig ud tidligt.

Mens Jakob Fuglsang blev nummer tre i forfølgergruppen bag Tony Gallopin, var Michael Valgren første mand over målstregen i næste forfølgergruppe.

Løbet slutter med en enkeltstart på 9,5 kilometer op af Col d'Eze ved Nice søndag.

Top 10 før enkeltstarten

1. Tony Gallopin, Lotto - 28,49.42 timer

2. Richie Porte, Sky - 36 sekunder efter

3. Michal Kwiatkowski, Quick Step - 37 sek.

4. Geraint Thomas, Sky - 38 sek.

5. Jakob Fuglsang, Astana - 38 sek.

6. Rui Costa, Lampre - 42 sek.

7. Simon Spilak, Katusha - 53 sek.

8. Rafael Valls, Lampre - 1,01 minut

9. Gorka Insausti, Movistar - 1,19 min.

10. Tim Wellens, Lotto - 2,00 min.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere