Storløb var tæt på aflysning: Så tog stjernen affære

Paris-Roubaix for U19-ryttere stod foran aflysning på grund af pengemangel, og det fik den tidligere vinder af forårsklassikeren John Degenkolb til at træde i karakter

Efter sin sejr i Paris-Roubaix i 2015 løb John Degenkolb ind i en lang periode med beskedne resultater, skader og uheld. Sidste år vandt han den prestigefyldte brostensetape i Tour de France og græd af lettelse og glæde, da han strøg over stregen. Foto: AP.
Efter sin sejr i Paris-Roubaix i 2015 løb John Degenkolb ind i en lang periode med beskedne resultater, skader og uheld. Sidste år vandt han den prestigefyldte brostensetape i Tour de France og græd af lettelse og glæde, da han strøg over stregen. Foto: AP.

Det nok mest kendte endagsløb i verden er det brutale Paris-Roubaix, som hårdføre cykelryttere i alle aldre drømmer om at brillere i. Fredag annoncerede løbsarrangør John Malaise imidlertid, at U19-udgaven af løbet formentlig ville blive aflyst i år på grund af pengemangel.

10.000 euro – cirka 75.000 kroner – manglede Malaise for at afvikle løbet, som skulle køres 14. april, men de penge har en tidligere vinder af de voksnes udgave af løbet, tyskeren John Degenkolb, nu skrabet sammen.

Cyclingnews.com skriver, at Degenkolb iværksatte en indsamling på hjemmesiden gofundme.com, og inden for 24 timer var det nødvendige beløb og dertil 700 euro indsamlet. Degenkolb spyttede selv 2.500 euro i bøssen.

- Det stod øjeblikkeligt klart for mig, at jeg måtte gøre alt, hvad jeg kunne, for at undgå den værst tænkelige situation, siger John Degenkolb til cyclingnews.com.

- Ikke alene, fordi jeg har et helt særligt forhold til Paris-Roubaix, som har fascineret mig fra barnsben og smittede mig med fascinationen af cykling, men også, fordi løbet er særligt vigtigt for de unge talenter.

- Hvis cykelsporten skal have en bæredygtig fremtid, har vi brug for de unge kanoner, siger Degenkolb, som kører for det amerikanske Trek-Segafredo-mandskab.

Han vandt Paris-Roubaix i 2015 og vandt sidste år den vigtige 9. etape i Tour de France, som havde mål i Roubaix og inkluderede en stribe af de barske brostensstrækninger fra forårsklassikeren.

Degenkolb forsikrer, at han om nødvendigt ville have betalt endnu mere af egen lomme for at redde løbet. Overskydende penge fra indsamlingen vil gå til foreningen ’Paris-Roubaix’s venner’, som vedligeholder brostensstrækningerne, så de år efter år kan bruges til det hårde cykelløb.

Degenkolb er ambassadør for foreningen, skriver cyclingnews.com.

Blandt vinderne af juniorernes Paris-Roubaix er de nuværende danske World Tour-ryttere Mads Pedersen (Trek-Segafredo) og Mads Würtz Schmidt (Kathusha) samt Magnus Bak Klaris, som i dag kører for det danske kontinentalhold BHS Almeborg-Bornholm.

Sidste år kørte Mattias Skjelmose Jensen sig på podiet i løbet, men han er dog mere kendt for senere på året at blive idømt ti måneders dopingkarantæne på grund af en positiv prøve for et ulovligt produkt, som han formodes uforvarende at have indtaget via et kosttilskud.

Se også: Riis drev superstjerne mod tidligt karrierestop

Se også: Årets vildeste comeback undrer: Har du fået feber?!?

Se også: Ny tragedie rammer: Ung cykelrytter pludselig død

Se også: Dansk jubel over Tour-helt: - Vi var under tungt pres

Se også: Sejrherre græd: Vandt for sin afdøde ven

Se også: Tour de France-hold forlænger med dansk stortalent

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere