Stort navn i blodigt styrt

Amerikanske Tejay van Garderen røg i asfalten tidligt på dagens etape, der er den længste i årets Tour de France

Michael Rasmussen kaster blikket på dagens etape.

Tejay van Garderen er i smerter efter sit styrt. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
Tejay van Garderen er i smerter efter sit styrt. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
 

Endnu en rytter har været involveret i et blodigt styrt i årets Tour de France.

Denne gang var det amerikanske Tejay van Garderen fra EF Education, der måtte en tur i asfalten efter et sammenstød med en midterrabat.

Også vinderen af første etape Mike Teunissen var nede, men Tejan van Garderen var mest medtaget og blødte både fra ansigtet og knæet.

30-årige Tejay van Garderen blev siddende relativt længe på jorden og lod til at være i store smerter.

Flere af hans holdkammerater ventede på ham og kørte ham op til feltet, hvor han fik behandling af lægebilen. I skrivende stund har van Garderen lagt sig bagest i feltet og ligner en mand, der skal kæmpe for at komme gennem årets længste etape.

Amerikaneren er to gange blevet nummer fem i det samlede klassement og er i øjeblikket nummer 33 - 7:13 efter Ciccone i gult.

Du kan følge Ekstra Bladets livedækning af hele dagens etape her.

Tejay van Garderen er tilbage på cyklen trods et blodigt styrt. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
Tejay van Garderen er tilbage på cyklen trods et blodigt styrt. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere