Stortalent i drømmeskifte: Riis-rytter skriver kontrakt med storhold

Quick-Step Floors har sikret sig dansk U23-europamester på enkeltstart

Kasper Asgreen vandt første etape af Istrian Spring Trophy i starten af marts. Foto: Team Virtu Cycling
Kasper Asgreen vandt første etape af Istrian Spring Trophy i starten af marts. Foto: Team Virtu Cycling

Storholdet Quick-Step Floors har været på rov hos Bjarne Riis og Team Virtu Cykling, hvor de har hentet danske Kasper Asgreen.

Asgreen, der er U23-europamester på enkeltstart, skifter med øjeblikkelig virkning og har fået en kontrakt, der gælder til og med 2020.

Det oplyser det belgiske hold på deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter under tweetet..

Kasper Asgreen var som nævnt på kontrakt hos Bjarne Riis, men i kontrakten med Team Virtu havde han en klausul, der gjorde det muligt at komme af sted.

Den 23-årige dansker er glad for skiftet til et af verdens helt store cykelhold, der kan bryste sig af at være det mest vindende hold de seneste seks sæsoner.

- Jeg er virkelig glad for at få chancen på cykelsportens øverste niveau. At få en kontrakt med et World Tour-hold er jo den drøm, jeg og enhver anden ung cykelrytter håber på at kunne få opfyldt, siger Kasper Asgreen, der bliver holdkammerat med Michael Mørkøv på det belgiske mandskab.

Bjarne Riis og Team Virtu mister således et af holdets store talenter, men alligevel glæder den danske holdejer sig på rytterens vegne.

- Et af vores mål med holdet er netop at kunne udvikle ryttere, så de kan rykke videre til højeste niveau. Jeg har fulgt ham de sidste par år og har hele tiden set hans potentiale, siger Riis.

- Han kørte en flot sæson sidste år, og jeg føler, han har forbedret sig yderligere i år. Og derfor er tidspunktet også passende for et skifte.

- Herudover er jeg glad for, at han netop skriver med Quick-Step, fordi det er et hold, der passer rigtig godt til Kaspers stil, og hvor han stille og roligt får lov til at udvikle sig yderligere. Quick-Step er et top professionelt hold med den helt rigtige vindermentalitet, lyder det fra Bjarne Riis i en kommentar på holdets hjemmeside.

Kasper Asgreen blev ellers snydt for en stor kontrakt inden denne sæson. Det kan du læse mere om her: Se også: Snydt for stor kontrakt: Riis-rytter i triumf

Kasper Asgreen er U23-europamester i enkeltstart. Foto: Claus Bonnerup
Kasper Asgreen er U23-europamester i enkeltstart. Foto: Claus Bonnerup

Se også: Kæmpe triumf: Dansk guld og sølv ved EM

Se også: Dansk tempo-talent dropper skolen: Vil til OL!

Bjarne Riis åbner op for Ekstra Bladet i et eksklusivt interview, der går i dybden med tabet af hele hans livsværk. Foto: Norde van Ernst Sport og Spil Riis i eksklusivt interview: Sandheden om bruddet med Tinkov

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere