Stortalent var helt væk: - Jeg røg ned i et sort hul

Katusha-rytteren Mads Würtz Schmidt har intet præsteret i dette forår, men Paris-Roubaix bliver et vendepunkt, håber han

Mads Würtz Schmidt har haft et elendigt forår. Foto: Tim De Waele
Mads Würtz Schmidt har haft et elendigt forår. Foto: Tim De Waele

DNF. Did not finish. Initialer, som ingen cykelrytter bryder sig om at se på sin rekordliste. Placeringer med tre cifre er kun marginalt mere tålelige.

Mads Würtz Schmidt har indtil nu i denne sæson høstet mere end rigeligt af disse pinefulde anmærkninger, som en for en i den brede offentlighed har øget tvivlen om, hvorvidt den 25-årige rytter kan stå distancen i det benhårde spil, som professionel cykling er.

Det kan han. Det mener han selv, og hans hold, det russiske Katusha-mandskab, tror på ham. Hans elendige forår og dybe frustration kan spores tilbage til december, da han blev ramt af en knæskade, som fik hele hans sæsonplanlægning til at falde sammen.

- Det har sgu været svært. Da jeg kom til Tirreno-Adriatico (etapeløb i marts, red.), var jeg nede i et sort hul. Jeg var træt af, at der ikke var noget, der fungerede, og at jeg lå syg hele tiden, siger Mads Würtz Schmidt.

- Der var intet, der gik min vej, og da måtte jeg virkelig begynde at bygge mig selv op igen.

I december og januar lægger rytterne fundamentet for den kommende sæson, og det blev afgørende for Würtz Schmidt, at han alt i alt gik glip af en måneds træning i den periode.

Fakta: Paris-Roubaix

Tilnavn: ‘La Reine des Classiques’ (klassikernes dronning), ‘L’Enfer du Nord’ (helvedet i nord)

Kategori: World Tour

Længde: 257 kilometer

Start: Compiègne (cirka 85 km nord for Paris)

Slut: Vélodrome André-Pétrieux i Roubaix

Kørt første gang: 1896 som reklame for en i Roubaix nyopført velodrom, hvor der var mål.

Seneste fem vindere:
2018 - Peter Sagan (Slovakiet)
2017 - Greg van Avermaet (Belgien)
2016 - Mathew Hayman (Australien)
2015 - John Degenkolb (Tyskland)
2014 - Niki Terpstra (Holland)

Danske sejre: Ingen

Flest sejre:
Roger De Vlaeminck, Belgien (1972, 1974, 1975, 1977)
Tom Boonen, Belgien (2005, 2008, 2009, 2012)

Løbets 29 pavéer og deres sværhedsgrad (1-5 stjerner)

29. Troisvilles til Inchy (kørt km 97,5 — 0,9 km lang) **
28. Briastre til Viesly (kørt km 108,5 — 3 km lang) ****
27. Viesly til Quiévy (kørt km 101,5 — 1,8 km) ***
26. Quiévy til Saint-Python (kørt km 116 - 3,7 km) ****
25. Saint-Python (kørt km 118,5 — 1,5 km) **
24. Vertain til Saint-Martin-sur-Écaillon (kørt km 127,5 — 2,3 km) ***
23. Verchain-Maugré til Quérénaing (kørt km 136,5 — 1,6 km) ***
22. Quérénaing til Maing (kørt km 140,5 — 2,5 km) ***
21. Maing til Monchaux-sur-Ecaillon (kørt km 142,5 — 1,6 km) ***
20: Haveluy to Wallers (kørt km 156,5 — 2,5 km) ****
19. Trouée d'Arenberg (kørt km 164,5 — 2,3 km) *****
18. Wallers til Hélesmes (kørt km 170 - 1,6 km) ***
17. Hornaing til Wandignies (kørt km 179 - 3,7 km) ****
16. Warlaing til Brillon (kørt km 185 - 2,4 km) ***
15. Tilloy til Sars-et-Rosières (kørt km 188,5 — 2,4 km) ****
14. Beuvry til Orchies (kørt km 194 — 1,4 km) ***
13. Orchies (kørt km 199 — 1,7 km) ***
12. Auchy til Bersée (kørt km 206,5 — 2,7 km) ****
11. Mons-en-Pévèle (kørt km 212 — 3 km) *****
10. Mérignies til Avelin (kørt km 215,5 — 0,7 km) **
9: Pont-Thibault til Ennevelin (kørt km 220 — 1,4 km) ***
8. Templeuve - L'Épinette (kørt km 224 — 0,2 km) *
8b. Templeuve - Moulin-de-Vertain (kørt km 225 — 0,5 km) **
7. Cysoing ttil Bourghelles (kørt km 232 — 1,3 km) ***
6. Bourghelles til Wannehain (kørt km 234,5 —  1,1 km) ***
5. Camphin-en-Pévèle (kørt km 239,5 — 1,8 km) ****
4. Carrefour de l'Arbre (kørt km 242,5 — 2,1 km) *****
3. Gruson (kørt km 244 — 1,1 km) **
2. Willems to Hem (kørt km 251 — 1,4 km) ***
1. Roubaix (kørt km 256 — 0,3 km) *

Da han først i januar blev sin knæskade kvit og omsider kunne træne for fuld kraft, blev han efter få uger ramt af influenza og kom på antibiotika. På ny kom han ovenpå, for så blot igen at blive syg op til premieren på klassikersæsonen.

- Da vi kom til Belgien for at køre klassikerne, var jeg stadig i den opbygningsfase, som man normalt er i hen over vinteren, siger Mads Würtz Schmidt.

- Jeg måtte opgive at stille til start i Kuurne-Bruxelles-Kuurne, og så lå jeg syg i ti dage. Da jeg så kørte Tirreno-Adriatico og Milano-Sanremo, var det uden overskud. Jeg blev bare slæbt rundt i manegen i de løb.

- Jeg tog positive ting med mig fra Harelbeke og Gent-Wevelgem (klassikere på World Tour-niveau, red.), men jeg har manglet, hvad der skulle til for at køre med i den sidste halvdel af løbene.

Hans personlige coach er Christa Skelde, som sammen med sin mand, Michael, i sin tid var drivkraften bag det danske Cult-hold. Lange samtaler i de seneste måneder har indgydet Würtz Schmidt en stærk tro på fremtiden og en vis portion tålmodighed.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mads Würtz Schmidt (th.) på podiet til Danmark Rundt i 2016. Foto: Jonas Olufson
Mads Würtz Schmidt (th.) på podiet til Danmark Rundt i 2016. Foto: Jonas Olufson
 

Han lyder dog ikke overbevisende, når han gentager mantraet om, at sæsonen jo er lang, og at klassikerne også køres næste år. Han tripper for at køre cykelløb på fuld kraft, og Paris-Roubaix skulle gerne blive hans bevis på, at han har nået et vendepunkt i sæsonen.

- Jeg meldte selv fra til Flandern Rundt, for jeg vidste bare, at jeg ikke havde noget at gøre i det løb. I stedet tog jeg en lang og sej træningsweekend for at blive klar til Roubaix, siger Mads Würtz Schmidt, som trænede 250 kilometer lørdag og 240 kilometer søndag.

- Jeg håber, at det giver det lille spark, der skal til for at komme ovenpå. Jeg har manglet fornemmelsen af overskud, men den fandt jeg i weekenden.

- Hvad skulle der gerne ske søndag, for at du føler, at du er tilbage?

- Jeg vil gerne fuldføre løbet, først og fremmest. Og jeg vil gerne køre et løb, hvor jeg mærker, at jeg er tilbage på mit niveau og ikke bare sidder i den bageste halvdel og lider, siger Würtz Schmidt.

- Min placering er ikke så vigtig. Hvad der er vigtigt, er, at jeg føler, at jeg er på rette vej mod de næste løb, der venter.

- Nu skal jeg lige lægge vinteren og dette forår bag mig, og så begynder jeg forfra. Det har været en meget frustrerende periode for mig, og jeg håber inderligt, at den er slut nu.

Efter planen skal Mads Würtz Schmidt køre Giro d’Italia, som begynder 11. maj.

Se også: Jubler over dansk Flandern-raket: - Det var vanvittigt

Jørgen Leth kunne ikke leve med den  'degradering', TV2 lagde op til, og han er ked af at måtte sige farvel til Tour de France og Paris-Roubaix. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 4. apr. 2019 - kl. 20:07 Dybt skuffet Leth: - Så uprofessionelt

Se også: Efter ny toppræstation: Fuglsang holder pause

Se også: Tour de France-hold forlænger med dansk stortalent

Se også: Danske håb slukket i Paris-Roubaix

Se også: Uhyggeligt drama! Styrtet rytter fik hjertestop

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere