Supersprinter vil sende dopingsyndere i fængsel

Tyske Marcel Kittel taler for flere dopingkontroller og hylder hjemlandets indføring af love, der gør det muligt at sende dopingsyndere i fængsel

Marcel Kittel hader modstandere, der doper sig, og han vil det til livs med alle tænkelige midler. (Foto: AP/Christophe Ena)
Marcel Kittel hader modstandere, der doper sig, og han vil det til livs med alle tænkelige midler. (Foto: AP/Christophe Ena)

Cykelryttere er blandt de mest testede atleter på kloden.

Alligevel er den tyske supersprinter Marcel Kittel ikke tilfreds.

For så længe doping-mistanken hænger så tykt over sporten, som tilfældet er lige nu - ikke mindst efter fem dopingtilfælde på Jakob fuglsangs Astana-hold og på deres kontinentalhold - så bør der foretages flere test.

- Det er en situation, der overhovedet ikke er tilfredsstillende for nogen, der læser om det, og som kender til miljøet. Jeg tror, at problemet er, at folk nu tror, at der igen forekommer dopingmisbrug i cykelsporten - og især på et hold, der har Tour de France-vinderen.

- Så er der reaktionen fra UCI, der for folk uden for cykelsporten formentlig virker meget uklar på, hvorfor de fortsat giver dem licens på trods af dopingsagerne. Jeg synes, at vi skal lægge låg på denne sag på den bedst mulige måde.

- For mig er den eneste løsning først og fremmest at indføre flere dopingkontroller for at være sikker på, at alle bliver testet nok, siger Kittel i et interview med det australske cyklingsite CyclingTips.

Den ottefoldige Tour de France-etapevinder har altid talt dunder mod dopingsyndere,og han har ikke været bleg for at lade sig teste - ikke blot på konventionel vis, men også ved hjælp af løgnedetektor og psykologtest.

Se også: Skandale under opsejling: Stjerne i retten for skattefusk

Derfor synes han også, at det er helt på sin plads, at der med det nye år kommen er blevet indført love i Tyskland, hvor det ny bliver muligt at retsforfølge atleter, der doper sig og dem, der distribuerer doping.

- Så kan man jagte ryttere eller læger, som måske har noget med doping at gøre. Og finder man noget, kan man smide dem i fængsel eller sparke dem ud af sporten. Det er vejen at gå, synes jeg.

- For i sidste ende drejer det sig om at beskytte de rene atleter. Det er hovedformålet i sport - ikke blot i cykling, siger Marcel Kittel og fremhæver den igangværende Padova-undersøgelse i Italien.

Se også: Bombe under dansk cykling trækker ud

Den illustrerer nemlig perfekt, hvorfor det er nødvendigt at kunne retsforfølge personer, der har med doping at gøre.

- Tager men Padova-undersøgelsen som eksempel, så kan man se, hvilket professionelt netværk, der står bag.

- Det drejer sig jo ikke kun om doping, men også om hvidvask af penge, smugling af stoffer. Det er kriminalitet, og er man involveret i det, så finder jeg det helt normalt, at man får en fængselsdom. Det burde der ikke herske tvivl om, siger Giant-Alpecin-rytteren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere