Sur røv Sagan: Snydt for sejren på stregen

Peter Sagan fik den fjerde andenplads i årets Tour de France

Der blev givet fuld gas fra Tinkoff-Saxo for at lancere Peter Sagan på bedst mulig vis til den afgørende spurt.

For en gangs skyld måtte Contador spille andenviolin på Tinkoff-Saxo, der jagtede nok en etapesejr.

Alt så også godt ud, da dagens sejt kæmpende udbrud blev hentet ind på de sidste 500 meter af etapen, for Sagan sad med helt fremme.

Men slovakken kunne ikke slutte det fornemme forarbejde for holdkammeraterne af, og han måtte skrive endnu en andenplads på sit Tour-CV. Det er den fjerde i årets Tour, og i øvrigt den tredje Tour i træk, at Sagan snupper 4 andenpladser.

Cykling Tour-rytter skal gå med absurd nakkebøjle efter vildt styrt

Forud for den spændende finale var seks mand stukket af sted, hvor Wilco Kelderman, Cyril Gautier, Thomas de Gendt, Cyril Gautier, Nathan Haas og Pierre-Luc Perichon fik hul på en attraktiv udbrudsetape, men et kæmpe forspring fik de på intet tidspunkt.

Giant-Alpecin sad i feltet og holdt snor i udbruddet, da de satsede på sprinteren John Degenkolb i finalen. Også Tinkoff-Saxo begyndte at blande sig i føringsarbejdet, og for første gang i Touren så man holdet yde en stærkt indsats for Peter Sagan, der ellers har været på egen hånd indtil videre.

Da også Orica begyndt at blande sig i føringsarbejdet, faldt forspringet til udbryderne yderligere ned til omkring de to minutter, men de seks foran var hårdføre og gav bestemt ikke op uden kamp.

Alberto Contador har opgivet at hente Froome i den samlede stillingen (Foto: AP) Cykling Opgiver at slå Froome: Her er Contadors nye mål

Det hårde tempo i feltet og den ekstreme varme, der nærmede sig de 40 grader, gjorde det til en hård dag på cyklen, og folk faldt bare fra på flad vej. Heriblandt Andre Greipel og Michael Valgren men også Jakob Fuglsang måtte slippe.

Også blandt udbryderne var der opbrud, da de ramte den sidste skrappe, men dog ukategoriserede stigning 15 kilometer fra mål. Tre mand holdt stand, hvor den tidligere Danmark Rundt-vinder Kelderman sad sammen med Gautier og de Gendt. Et minut ned til feltet havde de ti kilometer før mål.

Trioen tæskede ind mod mål, og med medvind og et godt stykke ned ad bakke hjalp de tre til at holde feltet stangen ind på de sidste fem kilometer med 30 sekunders forspring.

Det var drønspændende hele vejen ind mod mål, og de tre kæmpede heroisk for deres liv og mulighed for at køre om etapesejren.

Men inde på den sidste kilometer måtte de tre give endeligt fortabt. Feltet kom buldrende ind, og til sidst var det Greg van Avermaet og Peter Sagan, der skilte sig ud på den lille, hidsige finalestigning.

Lance Armstrong bakker op om Bjarne Riis. (Foto: AP) Cykling Armstrong støtter Riis-comeback i Tour'en

De to var synligt helt oppe i det røde felt af udmattelse, men på stregen formåede BMC-rytteren at parkere Sagan i slipstrømmen, og dermed sikre den tredje Tour-sejr i år til BMC.

Sagan fik endnu en ligegyldig andenplads til samlingen.

Favoritterne kom blæsende ind efter de to forreste og blandede sig også i top 10 på etapen.

22 kommentarer
Vis kommentarer