Surt show, Riis

Den danske Velux-koncern har været på tale som ny sponsor for et dansk World Tour-cykelhold, men det er ikke der, at Bjarne Riis skal håbe på hjælp her og nu

Bjarne Riis umiddelbart før starten på årets Tour de France i Nice. Lige nu er hans fremtid på World Tour-niveau i fare, idet NTT Pro Cycling er truet af lukning. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Bjarne Riis umiddelbart før starten på årets Tour de France i Nice. Lige nu er hans fremtid på World Tour-niveau i fare, idet NTT Pro Cycling er truet af lukning. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Med den japanske it-gigant NTT ude af billedet næste år er det sydafrikanske World Tour-hold NTT Pro Cycling med Bjarne Riis ved roret i overhængende fare for at måtte lukke ved årsskiftet.

Flere mindre sponsorer hænger på, men altafgørende er det, at en ny hovedsponsor træder til her og nu. Den danske Velux-koncern har på rygteplan været nævnt som værende interesseret, men har der faktisk stået et vindue på klem, er det smækket i nu.

- Vi har været bragt på bane i flere omgange, men lige nu er det ikke noget, der er aktuelt, siger Jens Bekke, der er leder af Velux-gruppens globale medietjeneste.

- Vi gør ikke noget overilet. Mange processer er sat på pause på grund af coronakrisen, for det er svært at lave forhandlinger, så længe den kører.

Velux har de seneste år blandt andet været sponsor for håndboldens Champions League. Det sponsorat udløber ved årsskiftet, og der er endnu ikke truffet afgørelse om fremtidige sponsoraftaler, siger Jens Bekke, der dog lader forstå, at Velux langt fra er færdig som sponsor i sportens verden.

- Hvis det bliver cykling, vi vælger at satse på, skal det være et hold, som giver synlighed på vores store markeder England, Tyskland, Frankrig og USA, siger Jens Bekke.

- Det er markeder, der er meget vigtige for os, så det er også der, vi har vores fokus. Vi har nok ikke noget på plads, når året rinder ud, men det overlever vi nok. 

- Vi begynder aktivt at kigge på mulighederne, når coronaen igen tillader os at lave ting. Indtil da er hele processen sat på pause.

- Vi er ikke aktuelle i forhold til Bjarne Riis, men det bliver da spændende at se, hvem han finder, siger Jens Bekke.

Bjarne Riis har ikke været at træffe for en kommentar. Hans kompagnoner Lars Seier Christensen og Jan Bech Andersen, som sammen med Riis har intention om at købe en del af cykelholdet, har ikke ønsket at kommentere den aktuelle situation.

Heller ikke Douglas Ryder, som ejer cykelholdet, har ønsket at kommentere den krise, holdet nu står i.

Den danske internetleverandør Waoo, som sponsorerede Riis' kontinentalhold sidste år, er delsponsor for NTT Pro Cycling i år. Virksomheden meddeler, at sponsoratet 'for nuværende' kun gælder for 2020.

En af de mere tunge sponsorer, nemlig materielsponsor BMC, fastslog under Tour de France over for Ekstra Bladet, at sponsoratet også gælder for 2021.

Cykling Storsponsor trækker sig fra Riis' cykelhold

Brøndby-ejer Jan Bech Andersen (tv.) og FCK's storaktionær, Lars Seier Christensen, har begge brændt sig på investeringer i cykelprojektet Virtu. Foto: Henning Hjort/Lars Poulsen Erhvervsnyheder Fodboldbosser taber millioner på cykelprojekt

Bjarne Riis og NTT var tæt på en sejr på 7. etape af årets Tour, men derudover har det været småt med succes. Foto: Tariq Mikkel Khan. Cykling Hård kritik af Riis' hold: - Står skidt til

NTT Pro Cycling-rytterne på deres BMC-cykler ved præsentationen før 14. etape af årets Tour de France. Foto: Reuters/Michael Steele/Ritzau Scanpix Cykling Riis-sponsor laver aftale med konkurrent

Andreas Stokbro på en træningstur omkring Lucca i Toscana i juli. Blot en uge før, han skulle have genstartet sin sæson efter coronanedlukningen, styrtede han og pådrog sig hjernerystelse. Foto: Ernst van Norde. Cykling Riis-rytter plantet på sidelinjen efter styrt

22 kommentarer
Vis kommentarer