Suveræn sejr til Roglic

Primoz Roglic viste sin forventede styrke, da Tour de France-feltet første gang skulle gennem en bjergfinale

Den slovenske cykelrytter Primoz Roglic (Jumbo-Visma) sejrede tirsdag på Tour de Frances 4. etape, der ganske usædvanligt bød på en skrap bjergafslutning allerede midt i løbets første uge.

Roglic er på forhånd udråbt som en af favoritterne til den samlede Tour-sejr.

Oftest indledes Tour de France med en række flade etaper, men feltet blev allerede på 2. etape udfordret af to kategori 1-bjerge.

Også på tirsdagens 4. etape var der nok af udfordringer for feltet.

Michael Stærke besvimede efter mandagens etape og blev bragt til hospitalet. Foto: Henrik Ohsten Cykling - 1. sep. 2020 - kl. 13:29 TV 2 reporter besvimede efter etape

Efter fire mindre stigninger skulle etapen afgøres på kategori 1-stigningen op til Orcières-Merlette. Det er første gang i Tourens historie, at en etape, der ikke er enkeltstart, ender på et kategori 1-bjerg inden for de første fire dage.

På forhånd var spørgsmålet, om et udbrud ville få lov til at holde hjem, eller om de stærkeste klatrere ville have lov til at kæmpe om etapesejren.

Som på de foregående etaper blev dagens udbrud formet straks fra start.

Og igen nåede det på intet tidspunkt op på et forspring, der gav reelle forhåbninger om, at de ville nå målstregen først. Dertil var Quick-Steps kontrol med tempoet i feltet for fokuseret.

Danmarksmester Kasper Asgreen var igen meget synlig for det belgiske hold, som foruden et forsvar af Julian Alaphilippes gule førertrøje også havde en endnu en etapesejr til samme mand i tankerne.

Derfor blev de seks lykkeriddere holdt i kort snor.

Mod slutningen begyndte udbruddet at falde lidt fra hinanden, og samtidig skruede Asgreen yderligere op for tempoet i feltet.

De sidste rester af udbruddet blev opslugt i bunden af den afgørende stigning, og dermed var der lagt op til en finale blandt forhåndsfavoritterne.

Anthony Pérez kommer på benene efter sit styrt. Men det er kun for at gå over og sætte sig i holdbilen. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix Cykling - 1. sep. 2020 - kl. 09:47 Her er Tourens uheldigste mand

Det blev dog ikke helt til den begivenhedsrige finale, man kunne have håbet.

Forhåndsfavoritterne turde ikke rigtig angribe hinanden op ad bjerget, og det blev derfor afgjort i en spurt på toppen. Her var Primoz Roglic hurtigst foran Tadej Pogacar (UAE) og Guillaume Martin (Cofidis).

Julian Alaphilippe var også en del af spurten, men han måtte tage til takke med en femteplads. Han beholder dog den gule førertrøje.

Se også: Tour-stjernens svinedyre ur

Cykling - 1. sep. 2020 - kl. 07:59 DAGBOG: 'Fjernsynet virker sikkert ikke'

2 kommentarer
Vis kommentarer