Sviner toprytter til: - Han forbød svinekød og kvinder

Den franske muslim Nacer Bouhanni beskyldes for, at han har forbudt svinekød på hele Cofidis, ligesom han ikke arbejder sammen med kvinder - nu lægger han sag an

Hør Michael Rasmussen varme op til dagens etape.

Mens hele Frankrig jubler over den gule trøje til Julian Alaphilipppe, bjergtrøjen til Romain Bardet og en samlet Tour-favorit i Thibaut Pinot, så er det store franske cykelhold Cofidis fortsat uden etapesejre i årets Tour de France.

En af årsagerne ligger måske i, at man ikke har taget den hurtige sprinter Nacer Bouhanni med, der ellers tidligere har været fransk mester og har vundet etaper i både Giroen og Vueltaen.

 

Men måske ligger der mere end sportslige årsager bag beslutningen om at holde Bouhanni ude af Tour de France.

I hvert fald fortæller den tidligere toprytter Stef Clement, der stoppede karrieren sidste år og nu er cykelekspert på hollandske NOS, at muslimske Bouhanni stiller store krav til holdet.

- Denne fyr har forbudt svinekød for hele holdet, og kvindelige ansatte fik ikke lov at arbejde på dage, hvor Bouhanni var i aktion, påstår Clement over for NOS i en sag, der allerede omtales flere steder i verden - blandt andet hos Het Laatste Nieuws.

Tv-klippet af beskyldningerne florerede tidligere på Twitter, men nu er de fjernet:

Bouhanni har været hurtigt ude for at forsvare sig.

- Kære Stef Clement. Æreskrænkelse er en forbrydelse. Denne sag retsforfølges for at komme frem til sandheden, skriver Bouhanni på Twitter.

Bouhanni taler ærekrænkelse og vil lægge sag an:

https://publish.twitter.com/?query=https%3A%2F%2Ftwitter.com%2FBouhanniNacer%2Fstatus%2F1154669666171785216&widget=Tweet

Med på Cofidis' Tour de France-hold er seks franskmænd, spanske Jesus Herrera, der er nummer 24 i løbet, samt en rytter fra Eritrea.

Bouhanni har haft et skuffende 2019, hvor bedste resultat er en fjerdeplads i Tre dage ved Panne, der efterhånden også blot er et endagsløb.

Han kørte sit første Tour de France i 2013, hvor han blev syg og udgik efter et styrt på 5. etape. I 2015 styrtede han også og udgik på 5. etape, mens han i 2017 fuldførte løbet som nummer 138 efter undervejs at have fået en straf på et minut for at slå en rytter fra et rivaliserende hold.

Hvorfor Stef Clement går ud med så hårde ord om Bouhanni, vides ikke, men han var tidligere på året også ude med hårde ord om sin tidligere holdkammerat Primoz Roglic.

- De skridt, han tager, er ikke normale. Hvis han kørte for Astana, UAE eller Katusha, så ville vi have et meget andet syn på ham, sagde Clement under Giro d'Italia.

Stef Clement har blandt andet en samlet 18. plads i Tour de France 2016 på sit cv, ligesom han er firedobbelt hollandsk mester i enkeltstart og sluttede karrieren sidste år med et par sæsoner på hollandske Lotto-Jumbo, hvor også Roglic kører.

Bouhanni har Clement aldrig kørt på hold med, men kan nu se frem til en retssag, hvis franskmandens trusler står ved magt.

Forslået Fuglsang skulle have slået til i Alperne. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpic Cykling - 25. jul. 2019 - kl. 11:37 Bitter boss afslører: Havde store planer med Fuglsang

Emanuel Buchmann med sine bjergvenner i front af årets Tour de France. Foto: Ritzau Scanpix/GONZALO FUENTES Cykling - 25. jul. 2019 - kl. 10:47 Tour-stjernens vanvittige succes-menu

Alexander Kristoff i aktion under årets Tour de France. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix Cykling - 26. jul. 2019 - kl. 10:41 146 km/t. på cykel: - Du leger med livet

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere