Tabte etapeløb med et sekund: - Idiot

Warren Barguil havde ikke de store roser fremme om Enrico Gasparotto, efter at han tabte Arctic Race of Norway med et sølle sekund

Warren Barguil tabte Arctic Race of Norway med et enkelt sekund - og det var han ikke tilfreds med. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
Warren Barguil tabte Arctic Race of Norway med et enkelt sekund - og det var han ikke tilfreds med. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Sidste etape i det lille norske løb Arctic Race of Norway blev lige præcis så spændende, som man kunne have håbet.

På de allersidste meter op mod målstregen i Narvik trådte Astanas Alexey Lutsenko væk fra den lille favoritgruppe og kom i mål med et sekunds forspring til de øvrige favoritter.

Inden etapen var han tre sekunder efter franskmanden, der på ruten øgede med to bonussekunder, men da Lutsenko for sin tredjeplads på etapen modtog fem sekunder i bonus, kunne kasakhen kalde sig samlet vinder af løbet med et sekund.

Det var Warren Barguil (Arkea-Samsic) ikke helt tilfreds med - slet ikke fordi han følte, at han blev skubbet af Dimension Datas Enrico Gasparotto, da han forsøgte at gå efter Lutsenko i det stejle opløb.

- Det er noget lort. Jeg synes, at Lutsenko var stærk, men havde jeg siddet i hans hjul, havde jeg klaret mig. Ham, der lå på hans hjul, prøvede at skubbe mig væk, og det er altså ikke sådan, man gør i cykling efter min mening.

- Jeg er bare skuffet. Havde Lutsenko vundet på normal vis, havde der ikke været nogen problemer, men jeg kan ikke lide, at han vinder på denne måde, sagde Barguil til norsk TV2 efter løbet.

Af samme grund fik han i mål kontakt med Gasparotto, der fik ren besked.

- Jeg sagde, at han var en idiot. Jeg kaldte ham for en idiot, fordi det ikke var fair på denne måde. Han sagde, at han blev blokeret, og det gjorde han måske. Men tidligere bremsede han ned, og jeg mistede 15 meter, og så var løbet kørt.

- Jeg synes, at Lutsenko var en værdig vinder, og han kører aggressivt. Men at tabe med et sekund er hårdt, og jeg føler, at jeg også fortjente at vinde, siger Warren Barguil.

Han kom dog senere på andre tanker og udsendte en undskyldning på Twitter. En undskyldning, Enrico Gasparotto med det samme tog imod:

Den samlede sejr var i øvrigt Alexey Lutsenkos ottende sejr i denne sæson, men den første i den kasakhiske mestertrøje. Astana er nu noteret for i alt 31 sejre - de 11 af dem som samlet vinder af et etapeløb.

Se også: Leth mindes død stjerne: - Han var elegant og nobel

Se også: BinckBank Tour ender i stor belgisk triumf

Se også: Hjerteanfald i havet: En af cyklingens største er død

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere