Taget for EPO igen: Cykelrytter udelukket i otte år

33-årige Francesco Reda er formentlig færdig som cykelrytter, efter han modtog sin straf for brug af epo

Han sluttede toer efter Vincenzo Nibali i de italienske mesterskaber, men nu er han taget for EPO igen og udelukket i otte år (Foto: AP)
Han sluttede toer efter Vincenzo Nibali i de italienske mesterskaber, men nu er han taget for EPO igen og udelukket i otte år (Foto: AP)

Den 33-årige landevejsrytter Francesco Reda har sandsynligvis kørt sit sidste cykelløb på topplan.

Han er blevet idømt en udelukkelse på otte år for at have taget dopingpræparatet epo, skriver italienske medier fredag ifølge AFP.

Reda, der kører for Team Idea, afleverede den positive test sidste sommer i forbindelse med det italienske mesterskab, hvor han sluttede på andenpladsen efter den tidligere Tour de France-vinder Vincenzo Nibali.

Hans andenplads er nu blevet annulleret.

Den hårde udelukkelse skal ses i lyset af, at Reda tidligere har afsonet dopingrelateret karantæne.

Sidste sommer var han nærmest lige vendt tilbage efter at have afsonet en karantænedom på 14 måneder for at have undgået en dopingtest i 2013.

Se også: Kaptajn-sviner skaber krig på Astana: Her er Fuglsangs modangreb

Se også: Langer ud efter Fuglsang og co: I hørte ikke efter

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere