Taler om hans misbrug: 'Alle andre havde givet op'

Mette Skibby fortæller nu om sine oplevelser med cykelstjernens misbrug

Jesper Skibby satte selv ord på tankerne tilbage i marts i forbindelse med udgivelsen af hans selvbiografi.

Udadtil var Jesper Skibby altid den sjove dreng i klassen, dengang i 1990'erne, da han Bjarne Riis, Rolf Sørensen og de andre danske cykelstjerner betog danskerne.

Men bag facaden var virkeligheden en anden.

I slutningen af karrieren udviklede han et alvorligt pillemisbrug, der eskalerede voldsomt, da cyklen var kørt i garage.

Og i selvbiografien 'Engang var jeg Jesper Skibby', der udkom i sidste måned, afslørede han, at nedturen kulminerede med selvmordsforsøg.

Det kan du læse mere om her.

Nu er det så hustruen, Mette Skibby, der fortæller om sin oplevelse med gemalens misbrug.

Det sker i et interview med Alt for Damerne.

Her fortæller hun, at det var på en ferie i Zanzibar, at hun først forstod omfanget af Jesper Skibbys problemer.

Jesper Skibby udviklede et alvorligt misbrug, og forsøgte at tage sit eget liv. Foto: Henning Hjorth
Jesper Skibby udviklede et alvorligt misbrug, og forsøgte at tage sit eget liv. Foto: Henning Hjorth

Det skete, da hun opdagede hans voldsomme forbrug af epilepsimedicin, beroligende medicin og alkohol.

Mette Skibby understreger, at han aldrig kørte bil i påvirket tilstand, og hun beskriver ham som 'en betænksom misbruger'.

– Men det var en mand med et misbrug, og jeg blev gravid, da hans misbrug var på sit højeste, og det var ikke udpræget sjovt. Alle, jeg kendte, rystede på hovedet og sagde, 'Mette, er du nu sikker?, fortæller hun til Alt for Damerne.

Mette Skibby, der her er til premiere på 'Mørke' med Jesper Skibby tilbage i 2005, giver sin version i Alt for Damerne. Foto: Thomas Sjørup
Mette Skibby, der her er til premiere på 'Mørke' med Jesper Skibby tilbage i 2005, giver sin version i Alt for Damerne. Foto: Thomas Sjørup

Mette Skibby valgte dog at blive, selvom hun i interviewet ikke afviser, at hun overvejede skilsmisse undervejs.

– Alle normalt tænkende kvinder havde jo givet op. Men jeg har selv haft en hård barndom med en brutal og alkoholiseret far som udøvede psykisk vold på mig. Jesper var derimod en kærlig mand, og jeg kunne se ind bag hans facade, forklarer hun.

Parret har i dag været sammen i 16 år og bor i Gilleleje.

Læs det store interview med Jesper Skibby: Skibby bryder tabu: Hans livs mørkeste hemmelighed