Terrorangreb flytter finalen i berømt cykelløb

Finalen i Paris-Nice kommer ikke til at foregå på den prominente Promenade des Anglais, da der stadig er sørgeperiode efter terror-angrebet i Nice i sommer

Opløbet sidste år på Promenade des Anglais blev vundet af belgiske Tim Wellens. Foto: AP/Lionel Cironneau
Opløbet sidste år på Promenade des Anglais blev vundet af belgiske Tim Wellens. Foto: AP/Lionel Cironneau

Selv om der er gået næsten et halvt år, så sidder terror-angrebet i Nice stadig tungt i franskmændene.

86 mennesker omkom, da en Islamisk Stat-sympatisør kørte en stjålet lastbil gennem menneskemængden, der fejrede den franske nationaldag, på den berømte Promenade des Anglais.

Efterfølgende blev det nyindførte EM i cykling flyttet til Plumelec, men det er ikke det eneste cykelløb, der ændrer planer på grund af angrebet.

Det gør også det traditionsrige Paris-Nice nu også.

For den traditionelle målgang på netop Promenade des Anglais er blevet flyttet et godt stykke nordpå til Quai des Etats-Unis. Det sker 'i respekt for minde-perioden, der er blevet erklæret af de lokale myndigheder', bliver det forklaret på løbets hjemmeside.

Sportsligt kommer det ikke til at betyde det store for løbet, som i de tidligere udgaver bliver afgjort mellem de ryttere, der som i de store Grand Tours kan kombinere tempo- og klatrer-egenskaber.

Der vil som altid være otte etaper - i år dog uden prolog - med lidt for både sprinteren og bjergrytteren i den 75. udgave af 'Løbet mod solen'.

Første fingerpeg om den samlede vinder kommer formentlig på 4. etape, der er en 14,5 km lang enkeltstart, hvor de sidste tre km stiger med 7,7 procent.

Desuden vil 6. etape med seks kategoriserede stigninger og den næstsidste 7. etape - ligeledes med flere bjerge på tapetet - nok have en afgørende betydning for løbet.

Der kan selvfølgelig stadig nås at køre sekunder ind på sidstedagen, der også byder på stigninger og slutter af på berømte Col d’Èze, inden rytterne triller mod mål i Nice.

Løbet blev sidste år vundet af Skys Geraint Thomas foran Alberto Contador (Tinkoff) og Richie Porte (BMC).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere