Tidligere toprytter erkender doping: Fyret øjeblikkeligt

Danilo Hondo indrømmer, at han bloddopede sig mod slutningen af sin karriere. Han er øjeblikkeligt fyret fra jobbet som schweizisk landstræner

Danilo Hondo har indrømmet doping og er fyret som landstræner for Schweiz. Foto: Jean-christophe Bott/Ritzau Scanpix
Danilo Hondo har indrømmet doping og er fyret som landstræner for Schweiz. Foto: Jean-christophe Bott/Ritzau Scanpix

Fortidens dopingsyndere fortsætter med at gå til bekendelse.

Denne gang er det den tidligere tyske toprytter Danilo Hondo, der erkender sine synder over for det tyske medie ARD.

Hondo blev allerede i 2005 knaldet for at bruge det ulovlige stof carphedon. Her fik han to års karantæne efter tovtrækkeri i diverse retsinstanser og blev fyret af sit daværende hold Gerolsteiner.

Denne gang er det dog bloddoping, som den nu 45-årige tysker indrømmer at have brugt i 2011, da han kørte for Lampre.

- Som landstræner for Schweiz, hvor jeg har arbejdet med mange unge ryttere de seneste år, har jeg været meget aktiv i kampen mod doping. Derfor var det relativt klart, at jeg må stå ved det, når jeg er involveret i den her sag, lyder det ifølge ARD fra Hondo.

Hondo refererer til den såkaldte Erfurt-sag, der har sendt rystelser gennem skisport-verdenen i år. Det var i samme sag, at skiløberen Max Hauke blev filmet, mens han bloddopede sig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Danilo Hondo under Tour de France i 2004, da han kørte for Gerolsteiner. Han blev fyret året efter og fik en karantæne på to år for at bruge et ulovligt stof. Foto: Paolo Cocco/Ritzau Scanpix
Danilo Hondo under Tour de France i 2004, da han kørte for Gerolsteiner. Han blev fyret året efter og fik en karantæne på to år for at bruge et ulovligt stof. Foto: Paolo Cocco/Ritzau Scanpix
 

Se også: Kæmpe razzia: Taget på fersk gerning

Michael Rasmussen i pressens søgelys under Tour-skandalen i 2007. Siden erkendte han doping og afsonede karantæne i to omgange. Foto: Claus Bonnerup. Cykling - 4. mar. 2019 - kl. 14:49 Rasmussen sikker: Det er mit dopingudstyr

Se også: Skandalen fortsætter: Endnu en erkender bloddoping

Danilo Hondo er den tredje cykelrytter, der erkender at have været en del af Erfurt-lægen Mark Schmidts dopingring. I marts blev de to østrigere Georg Preidler og Stefan Denifl suspenderet i samme sag. De to er begge fortsat aktive cykelryttere.

Indrømmelsen har også allerede fået konsekvenser for Danilo Hondo, selvom den aktive karriere for længst er forbi.

Tyskeren er således blevet fyret fra sit job som landstræner for Schweiz. Han stoppede karrieren i 2014 efter 17 år på højeste niveau.

Se også: Forrykt afsløring i skandale: Atleter blev brugt som forsøgsdyr

Se også: Bloddoping-skandalen vokser: 21 udøvere under mistanke

Sport og Spil Veteraner tager tyren ved hornene: Det er skræmmende

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere