Tilbage som hjælperytter: Fuglsang sled sig op

Dramatisk etape i Paris-Nice sluttede med fransk sejr, efter at Jakob Fuglsang ofrede sig fuldt ud for holdkammerat, som bevarede den gule førertrøje

Planen for løbet var den stik modsatte, nemlig at Jakob Fuglsang i den gule førertrøje skulle sidde i en vigtig etapefinale på hjul af en Astana-holdkammerat i jagten på sekunder til det samlede klassement, men fredag var det danskeren, der måtte slide sig op i kamp for sin kaptajn.

Luis Leon Sanchez tog den gule trøje på tredje etape og holdt den også på fredagens sjette etape til Vence. Han fører nu med 22 sekunder ned til Julian Alaphilippe og yderligere fire sekunder til Marc Soler, mens franskmanden Rudy Molard (FDJ) vandt etapen og sin karrieres største sejr.

Få kilometer fra mål på den sidste stigning op mod mål slog Fuglsang ud og nærmest rullede til mål, men han fik forinden demonstreret, at formen faktisk er der.

- For holdet var det målet at holde førertrøjen, og det lykkedes. Det var en hektisk finale, og vi vidste, at den ville blive svær, sagde Jakob Fuglsang i et norsk interview, som TV 2 transmitterede.

- De sidste 60-70 kilometer blev der kørt rigtig stærkt, og jeg kunne mærke, at jeg ikke havde benene til at køre væk alene. I stedet prøvede jeg at holde lidt styr på gruppen og forhindre for mange angreb, sagde Fuglsang.

Danskeren styrtede allerede på første etape og røg ud af kampen om den samlede sejr, men det er vigtigt for ham i løbet at bevise over for holdet og ikke mindst hans hjælperyttere, at han er på rette vej, når det gælder Tour de France.

Lørdag har han chancen for at gøre netop det, i næstsidste etape byder på en væsentligt længere finalestigning end hidtil, hvilket ligger godt til Fuglsang. Hans rolle vil dog givetvis igen blive hjælperytterens, idet Sanchez må forvente at skulle stå imod angreb på angreb.

Etapen vil givetvis være sidste chance for at rokke ved klassementet, og de stærke bjergryttere i top ti vil givetvis sætte alt ind på at vælte Astana af pinden. Izagirre-brødrene på Bahrain Merida og Simon Yates og Esteban Chaves på Michelton-Scott har gode kort på hånden før lørdagens etape, idet de alle er under 50 sekunder efter Sanchez i den samlede stilling.

Etapen udviklede sig katastrofalt for Team Sky, som før etapen havde et solidt vinderbudt i den uopslidelige Wout Poels. Den rutinerede hollænder begik imidlertid en grum kørefejl, der sendte ham asfalten. Han kurede ind i et autoværn og måtte udgå af løbet.

Til gengæld triumferede holdet i Italien, hvor Geraint Thomas på tredje etape kørte sig i førertrøjen foran klassikerstjernen Greg Van Avermaet (BMC) og sin holdkaptajn Chris Froome.

Mark Cavendish fik kun en enkelt etape af Tirreno-Adriatico i år på grund af et voldsomt styrt. Hans forberedelse til klassikeren Milano-Sanremo er dermed  forstyrret. Foto: Scott Mitchell / Team Dimension Data. Cykling - 8. mar. 2018 - kl. 10:50 Se skræk-fotoet: Superstjerne sled sig i mål - så fik han trist melding

Se også: Froome om dopinganklager: ’Det er det rene vrøvl’

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere