Tilfreds Valgren: Jeg har nok lidt for meget på sidebenene

Michael Valgren ramte udbruddet på 8. etape, men det var for stort et udbrud til, at han kunne snuppe sejren

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
Følg Cykling

Efter en uges tid som hjælperytter i feltet fik Michael Valgren (Astana) lov til at jagte sin egen chance på lørdagens 8. etape af Tour de France.

Det endte med en syvendeplads, karrierens bedste placering i Touren, som han var tilfreds med, men han ærgrede sig over, at han ramte et udbrud, hvor sejrschancerne var minimale.

- Jeg greb chancen, og det var fedt nok, men det var et alt for stort udbrud, siger Valgren efter etapen.

- Vi kørte aldrig rigtigt sammen, og jeg tvivlede måske lidt på mig selv på de små stigninger, så jeg måtte lukke hullet ned fra den lille stigning hen til sidste stigning. Det kunne jeg godt have undværet.

Der var næsten 50 ryttere med i udbruddet.

Han blev hentet af favoritfeltet på den sidste stigning, men havde alligevel energi til at spurte, da det decimerede hovedfelt nåede målstregen.

Med den trykkende varme og navnene i udbruddet in mente var Valgren alligevel tilfreds.

- Det er min første top-10 i Touren. Jeg havde håbet, jeg måske kunne køre lidt stærkere på den sidste stigning, så jeg kunne lukke op til gruppen igen, men der var udsolgt, siger han.

Og han ved godt, hvorfor han ikke kunne sidde med folk som Robert Gesink (LottoNL-Jumbo) og etapevinder Lilian Calmejane (Direct Energie).

- Jeg kunne ikke køre hurtigere. Jeg har måske lidt for meget på sidebenene i forhold til de der rigtig gode bjergryttere, og det koster bare i sidste ende, når man kører så lang tid og så hårdt.

- Det var sgu en hård dag. Der var ikke et stille moment, siger Valgren.

Stjerneskud krampede sig til sejr på brutal bjergetape

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.