Når den øverste sportslige chef på Tinkoff-Saxo bliver afsat, så sætter det uundgåeligt spor blandt rytterne.
På Tinkoff-Saxo er der flere danske ryttere, der tit og ofte har omtalt Bjarne Riis som en stor motivator og en af de bærende grunde til, at de er på holdet.
Ekstra Bladet har været i kontakt med flere af danskerne på holdet, der såmænd gerne vil snakke, men ikke til referat.
Riis er færdig på Tinkoff-Saxo
Et påbud ovenfra lyder nemlig, at den eneste kommentar, der må undslippe deres læber er: 'Ingen kommentarer'.
Det bekræfter mere eller mindre også holdets kommunikationsdirektør, Pierre Orphanidis.
- Som pressemeddelelsen klart slår fast, vil ingen kommentere det. Det eneste svar, du får herfra er 'ingen kommentar', lyder meldingen fra franskmanden.
Saxo Bank-direktør efter Riis-fyring: Vi fortsætter hos Tinkov
Hvornår der så er nogen, der må sige noget, er dog endnu meget usikkert.
- Som pressemeddelelsen også slår fast, blive der præsenteret en ny sportslig struktur først i næste uge. Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvornår det bliver. Men indtil da er der 'ingen kommentarer', siger Pierre Orphanidis.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.