Tinkov håner Saxo Bank: De havde ikke penge nok

Den russiske milliardær Oleg Tinkov viser ringe format efter Saxo Banks farvel og håner den danske sponsor for ikke at ville betale den reelle pris for et navnesponsorat

Sådan kan Riis komme tilbage

Mens Saxo Bank pænt takker Oleg Tinkov for samarbejdet i en pressemeddelelse, kan den russiske milliardær Oleg Tinkov ikke dy sig for at sende de danske bankdirektører Kim Fournais og Lars Seier Christensen ud af cykelsporten med et spark bagi.

Af egen drift har han ifølge cyclingnews.com henvendt sig til sitet for at gøre det klart, at det var ham, der sagde farvel og tak til Saxo Bank og ikke danskerne, der valgte ham fra, da den danske bank torsdag meddelte, at den opgiver sit sponsorat fra nytår.

- Saxo skred, da jeg bad dem betale rigtige penge for sponsoratet og ikke en eller anden 'Riis-aftale', skriver Tinkov til cyclingnews.com.

- De havde simpelthen ikke penge til at betale, så vi indgik ingen aftale med dem. Riis' tilgang til tingene var altid at give dem en speciel-pris for så siden at bede om flere penge. Det er ikke min stil. Så det var min beslutning - ikke deres, skriver Tinkov.

Lars Seier Christensen og Saxo Bank er færdige med Oleg Tinkov (Foto: Claus Bonnerup) Cykling - 15. okt. 2015 - kl. 11:03 Saxo Bank vender ryggen til Tinkov

Den russiske excentriker har gennem de senere år udviklet en dyb foragt for danskere og Danmark, og han har ved adskillige lejligheder ladet sit temperament løbe af med sig både på de sociale medier, og når journalister har dristet sig til at stille et spørgsmål med dansk vinkel.

Seneste under Tour de France løb det helt af med ham, da TV 2 stillede et absolut relevant spørgsmål om det forventede antal af danske ryttere på Tinkoff i 2016.

Spruttende af irritation lod han forstå, at han 'fucking ikke har noget med Danmark at gøre'. Ikke ud over - tilføjede han med et fjoget grin - det Bang & Olufsen-anlæg, han åbenbart har stående derhjemme. B&O indgår i sponsorkredsen omkring holdet, men det har ikke afholdt Tinkov fra at sværte alt dansk til.

Russere har penge, arabere har penge - danskere har ingen penge, og de er nærige, lyder det fra Oleg Tinkov, der har svært ved at forestille sig, at Bjarne Riis har råd til at købe sit cykelhold tilbage. (Foto: Claus Bonnerup) Cykling - 13. okt. 2015 - kl. 12:33 Tinkov: Bjarne har ikke råd til mit hold - danskere er for nærige

Han har også hængt sine ryttere ud på Twitter. Matti Breschel fik en over nakken, da Tinkov efter Milano-Sanremo erklærede, at den danske klassiker-rytter havde kørt 'latterligt åndssvagt' i finalen.

De fleste danske ryttere har forladt holdet i år. Tilbage er kun Michael Valgren og Jesper Hansen, og dertil kommer sportsdirektør Lars Michaelsen og få andre medlemmer af staben.

Holdet kører i næste sæson under navnet Team Tinkoff.

69 kommentarer
Vis kommentarer