Tinkov har styr på det: Saxo giver besked i Paris

Umiddelbart efter Tour de France bliver det afgjort, om Saxo Bank fortsat skal være en del af Tinkovs hold

Oleg Tinkov til højre har styr på fremtiden, men Saxo Banks skæbne bliver først afgjort i Paris (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Oleg Tinkov til højre har styr på fremtiden, men Saxo Banks skæbne bliver først afgjort i Paris (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Rygterne om, at Saxo Bank er på vej til at trække sig ud af cykelholdet Tinkoff-Saxo, har svirret længe, og en afgørelse vil efter alt at dømme blive truffet i de kommende dage.

Holdejer Oleg Tinkov fastholder fortsat, at han ikke kender til Lars Seier Christensens og Saxo Banks planer for den kommende sæson.

- Jeg ved det ikke. Jeg går ud fra, det vil blive afgjort i Paris efter Tour de France, om Saxo Bank er en del af det til næste år, siger Oleg Tinkov.

- Men vi har ingen problemer med sponsorer. Vi har styr på næste år allerede, lyder det fra den russiske pengemand.

Hvis nogen skulle være i tvivl: Oleg Tinkov er en løs kanon. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Cykling Rasende Tinkov: Skrid væk herfra!

I juni blev Chris Anker Sørensen danmarksmester, men det er ikke nok til at sikre ham en ny kontrakt på Tinkoff-Saxo. (Foto: Claus Bonnerup). Cykling Uvis fremtid: Chris Anker forlader Tinkoff-Saxo

Saxo Bank har været en af hovedsponsorerne siden 2008, men sponsoratet har i høj grad været bundet op på Bjarne Riis' tilstedeværelse på holdet, og han og Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen har et tæt forhold.

- Jeg har opfattet Bjarne som stjernen på holdet set over en lang periode. Bjarnes betydning er der ikke ændret på. Derfor vil jeg gerne have tid til at se det an, sagde Lars Seier Christensen til Ritzau tidligere i Tour de France

Saxo Bank-direktøren lovede ved den lejlighed en afgørelse "kort efter Tour de France".

- Så kan Oleg sikkert heller ikke vente længere, lød det fra Lars Seier Christensen.

Peter Sagans kæreste er på plads til Tour de France (Foto: Tariq Mikkel Khan) Cykling Det var Sagans: Men her er din trøstpræmie

4 kommentarer
Vis kommentarer