Tinkov jubler: Stjernen forlænger

Oleg Tinkov er glad for at annoncere, at Alberto Contador bliver på holdet i næste sæson

Oleg Tinkov var glad under Tour'en, og han er også glad for, at Alberto Contador nu har forlænget (Foto: Claus Bonnerup)
Oleg Tinkov var glad under Tour'en, og han er også glad for, at Alberto Contador nu har forlænget (Foto: Claus Bonnerup)

Den farverige cykelboss Oleg Tinkov har tidligere meldt ud, at han tirsdag ville afsløre den største nyhed i cykelhistorien.

De første timer af dagen skete intet, men så pludselig klokken 14.39 tweetede Tinkov.

Se også: Tinkov teaser: Vi vil annoncere den største nyhed nogensinde

Billedet viser russeren selv og Tinkoff-Saxos spanske kaptajn give hånd.

- Breaking News. Contador har skrevet under med Tinkoff-Saxo for 2016. Den bedste bliver hos de bedste, skriver Tinkov på sin Twitter.

Der har tidligere været spekuleret i, om Contador ville stoppe efter denne sæson eller tage endnu en sæson på topplan.

Kontraktforlængelsen på et enkelt år skal derfor nok også ses som et tegn på, at Contador regner med at stoppe efter næste sæson - eller i det mindste lige vil se tiden an.

Se også: Contador varsler karrierestop i 2016

Lidt over 15 bekræftede Tinkoff-Saxo kontraktforlængelsen i en pressemeddelelse.

- Jeg er selvfølgelig meget glad for, at Alberto har forlænget med Tinkoff-Saxo, siger holdets danske sportsdirektør Bjarne Riis.

- Alle ved, at jeg er stor fan af ham, og jeg ser frem til at arbejde med ham i endnu en sæson. Det er vigtigt for holdet at have en mester af hans kaliber som leder, siger Riis.

Om der er flere nyheder på vej fra Oleg Tinkov, eller om nyheden med Contador er russerens bud på cykelhistoriens største nyhed, vides endnu ikke.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere