Tinkov svarer på Riis-rygter: Skøre danske journalister

Oleg Tinkov kender ikke til Ekstra Bladets historie om, at Riis går med konkrete planer om at købe sit cykelhold tilbage - men han vil da overveje et tilbud, hvis det er stort nok

TV: Se Ekstra Bladets cykelskribent og Michael Rasmussen vurdere: Sådan kan det lade sig gøre for Bjarne Riis at købe holdet tilbage.

Bjarne Riis vil gerne tilbage i cykelsporten - og gerne med det hold, han gennem mere end et årti selv var ejer for.

Ekstra Bladet kunne torsdag aften afsløre, at Riis har forsøgt at købe Tinkoff-Saxo tilbage - men det er ikke en version, der kendes af den russiske ejer Oleg Tinkov, som nægter at være i forhandlinger med danskeren.

- Jeg ved ikke, hvad de skøre danske journalister har gang i.

- Det må være en drømmeagtig besættelse for Riis at købe mit hold tilbage, siger Tinkov i en mail til Cyclingnews.

Den russiske milliardær afslører dog, at han trods sin passion for cykelsporten ikke vil være utilbøjelig til at sælge - men kun hvis buddet er det rigtige.

- Alt har sin pris, og hvis Riis og hans investorer kommer med det rigtige tilbud, så vil jeg selvfølgelig overveje det baseret på egenkapitalafkast.

- Jeg tror stadig på, at cykling kan udvikle sig til en god forretning, skriver Oleg Tinkov.

Hvor stort det tilbud i givet fald skal være, melder historien intet om. Selv gav han ifølge de første bulletiner i omegnen af 45 millioner kroner for det, da han i december 2013 købte Riis Cycling af Bjarne Riis, og han har siden da opgraderet holdet med blandt andre en meget løntung Peter Sagan. Siden har flere efter at have kigget i regnskaberne dog spekuleret i, at beløbet for holdet kun skulle være halvt så stort.

Du kan læse hele historien om Riis' comeback-planer i linket herunder:
Rygtet vil vide, at Bjarne Riis pønser Cykling - 7. okt. 2015 - kl. 21:29 Afsløring: Riis vil købe sit hold tilbage

Se også: Mulig Saxo Bank-bombe: Exit fra Tinkoff lurer

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

19 kommentarer
Vis kommentarer