To danske topplaceringer i Frankrig

Franske Jérôme Cousin vandt 5. etape i Paris-Nice, mens Magnus Cort måtte nøjes med fjerdepladsen

Magnus Cort leverede endnu en topplacering i Paris-Nice. Foto: All Over Press/Imago Sport
Magnus Cort leverede endnu en topplacering i Paris-Nice. Foto: All Over Press/Imago Sport
Følg Cykling

Franske Jérôme Cousin (Direct Énergie) vandt 5. etape af cykelløbet Paris-Nice, efter han kørte fra tyske Nils Politt (Katusha) på opløbsstrækningen.

De to havde siddet i udbrud stort set hele dagen, og duoen holdt lige netop det jagtende felt bag sig på de sidste meter efter 165 kilometer fra Salon-de-Provence til Sisteron.

Der gik nemlig taktik i den for de to ryttere på de sidste kilometer, og det gav feltet færten af, at de to kunne hentes.

Danske Magnus Cort (Astana) førte an i det jagtende felt og lå til en tredjeplads. Cort blev dog overhalet af tyske André Greipel (Lotto), der snuppede tredjepladsen fire sekunder efter vinderen. Cort blev nummer fire.

Også Matti Breschel (EF-Drapac) klemte sig ind blandt de forreste med en niendeplads.

Dramatik var der også i slutfasen, da et par ryttere styrtede voldsomt i positionskampen på den sidste kilometer.

I den samlede stilling beholder spanieren Luis León Sanchez (Astana) førstepladsen. Han har 24 sekunder ned til hollænderen Wout Poels (Sky) på andenpladsen.

Kittel vinder første sejr

Indledningen på 2018-sæsonen har ikke været nem for det tyske sprinterfænomen Marcel Kittel, men torsdag kunne Katusha-rytteren endelig strække armene i vejret.

Således kunne han notere sig sæsonens første sejr i etapeløbet Tirreno-Adriatico på 2. etape.

Det blev en kendsgerning, efter feltet havde tilbagelagt de 167 kilometer fra Camaiore til Follonica.

Et udbrud forsøgte sig undervejs, men feltet og sprinterholdene havde helt styr på lykkeridderne, og det endte med den ventede massespurt på den flade etape.

Her kørte Kittel en lang spurt og holdt lige akkurat slovakken Peter Sagan (Bora) bag sig på andenpladsen.

Colombianeren Fernando Gaviria (Quick-Step) var bookmakernes største favorit til etapesejren, men han blev lukket inde i spurten og måtte tage til takke med syvendepladsen.

I den samlede stilling overtager BMC-rytteren Patrick Bevin førstepladsen fra holdkammeraten Damiano Caruso.

Løbet slutter på tirsdag.

Franskmand spurter sig til sejr efter Fuglsang-angreb

Cort uheldig da hollandsk lyn var hurtigst i klassiker

Super-start fortsætter: Årets første sejr til Klasse-Cort

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+