Topresultat af Søren Kragh

Søren Kragh blev nummer fem på 3. etapes enkeltstart, der blev vundet af schweiziske Stefan Bissegger

Søren Kragh Andersen kørte et brag af en enkeltstart, men kunne lige akkurat ikke gentage sidste års triumf i Paris-Nice. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Søren Kragh Andersen kørte et brag af en enkeltstart, men kunne lige akkurat ikke gentage sidste års triumf i Paris-Nice. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Cykling

En ny tempospecialist har kørt sig ind i toppen af cykelhierarkiet.

Rohan Dennis, Primoz Roglic og Søren Kragh Andersen var alle til start på tirsdagens enkeltstart på 3. etape af Paris-Nice, men sejren gik til den forholdsvis upåagtede schweizer Stefan Bissegger.

22-årige Bissegger tilbagelagde de 14,4 kilometer på 17 minutter og 34 sekunder og kørte stærkest af alle.

EF-rytteren vandt dermed foran Quick-Step-franskmanden Remi Cavagna, mens Roglic blev treer. De udgør nu også top-3 i klassementet i samme rækkefølge.

Søren Kragh Andersen, der kortvarigt var indehaver af bedste tid, måtte tage til takke med en femteplads i disciplinen, som han sidste år vandt i samme etapeløb. Han er samlet nummer seks.

Det unge tempotalent Bissegger er i gang med sin første fulde sæson på World Touren, efter at han i 2020 skrev kontrakt med EF.

Stefan Bissegger slog forhåndsfavoritterne og tog sejren på enkeltstarten. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Stefan Bissegger slog forhåndsfavoritterne og tog sejren på enkeltstarten. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

Tirsdagens præstation kom dog ikke helt ud af det blå.

I februar viste Bissegger, der også er en dygtig banerytter, sine evner inden for tidskørsler, da han blev nummer to på enkeltstarten i UAE Tour - kun overgået af fænomenet Filippo Ganna.

I Paris-Nice var Ganna ikke med, men han skulle alligevel overgå en række af verdens bedste enkeltstartsryttere.

Både Kragh, Roglic og Cavagna satte undervejs hurtigste tid, men Bissegger trådte lige nøjagtig hårdt nok til at tage førstepladsen.

Herfra kom ingen i nærheden af schweizeren, der kunne fejre sin anden sejr som professionel.

Som nummer to i klassementet blev Trek-danskeren Mads Pedersen sendt afsted som næstsidste rytter, og han nåede undervejs at hente sprinteren Sam Bennett.

Danskerens præstation rakte til en 14.-plads på etapen. Samlet ligger Pedersen nummer syv.

Den er helt gal: Det dårligste i over 25 år

Eksperten: Ham SKAL du købe

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter