Annonce:
Annonce:

Toprytter: - Respektløst!

Emma Norsgaard, som blev nægtet starttilladelse ved DM i enkeltstart, måber over, at Danmarks Cykle Union nok kan bøje regler, når det gælder formanden

Det danske landshold ved VM i Imola i Italien i september. Det er Emma Norsgaard på den hvide cykel. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Det danske landshold ved VM i Imola i Italien i september. Det er Emma Norsgaard på den hvide cykel. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Annonce:
Følg Cykling

Intet tyder på, at DCU-formand Henrik Jess Jensen udsatte nogen for smitte, da han i september skaffede sig adgang til DM i mountainbike maraton, selv om han ifølge Ekstra Bladets kilder ikke kunne fremvise en negativ coronatest.

Men det er respektløst over for seriøse og ambitiøse cykelryttere, hvis formanden bøjer reglerne og møder op og overrækker præmier uden at være testet for corona.

Det mener toprytteren Emma Norsgaard, som for nylig blev nægtet deltagelse i DM i enkeltstart, fordi hun tilmeldte sig én dag for sent. Reglen om tilmelding kunne under ingen omstændigheder bøjes, lød det da fra DCU.

Annonce:

- Det er, som om DCU vælger at bøje de forkerte regler, for hvis det er rigtigt, at formanden er kommet ind til det stævne uden at vise en negativ coronatest som alle andre, så er det virkelig respektløst over for alle og da især over for rytterne, siger Emma Norsgaard.

- Vi ryttere bliver testet konstant for corona for at være sikre på, at vi ikke smitter andre, så vi må selvfølgelig forvente, at alle gør alt, hvad de kan, for ikke at udsætte os for smitte.

- Hvis vi ryttere testes positive for corona, så er der drømme, der bliver slukket, fordi vi så ikke kan stille op til de cykelløb, vi har trænet til, siger Emma Norsgaard.

Det er ærgerligt, siger hun, at DCU pure afviste at lade hende stille til start ved DM i enkeltstart - og ærgrelsen bliver kun større, når det så viser sig, at DCU-formanden godt kan bøje regler til sin egen fordel.

- Det er da helt vildt, hvis han kan få lov til at vade rundt mellem ryttere uden at være blevet testet, siger Norsgaard, som er regerende dansk mester på landevej.

Annonce:

Hun blev i september nummer syv ved VM i enkeltstart i Italien, men havde ikke regnet med, at hun skulle køre DM-enkeltstarten.

Hendes hold, Équipe Paule Ka, havde oprindeligt udtaget hende til klassikeren Flèche Wallonne i lørdags - samme dag som DM-enkeltstarten. Da Norsgaard ankom til VM i Italien forstod hun, at holdet havde ændret hendes program, så hun faktisk var fri til at køre DM.

- Der var to uger til DM-enkeltstarten, så jeg anså det ikke for at være et problem at få lov til at køre. Men det var altså et kæmpeproblem, siger Emma Norsgaard.

Frustreret favorit er udelukket

Hendes første ord efter grusom ulykke

Afviser corona-brøler: - En menneskelig fejl

Sportsdirektør: Det er rystende

Kommende Movistar-dansker spurter sig til nyt DM-guld

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: