Tour-dansker er blevet internet-fænomen

Magnus Cort er tvunget på de sociale medier - det har han gjort på sin helt egen måde, der under Touren kastede en gaveregn af sig

Dagens Tour-rute bliver knap så underholdende som Magnus Corts SoMe-ageren. Dommen fra Ekstra Bladets hold i Frankrig er hård.

CASTRES (Ekstra Bladet): Hvis man følger sportsfolk på de sociale medier, så ved man, at der kommer mange opslag med skjult reklame og påtaget venlighed.

Sådan er gamet - stjernerne skal please de sponsorer og fans, der er med til at betale lønnen.

De fleste cykelhold ser også gerne, at deres ryttere er aktive på medier som Instagram, Twitter, Facebook, og Snapchat.

Magnus Cort har valgt at gøre det på sin egen måde. På Instagram fodrer han dagligt sine 12.400 følgere med anmeldelser af de hoteller han kommer på som rytter.

Her bliver testet senge, internetforbindelser, plads til bagage, badeværelser og larm fra naboer - og det hele bliver krydret med en vurdering op til syv stjerner.

- Det er et sjovt lille afbræk, men det er også noget, jeg gør af tvang. Holdet beder mig om at være aktiv på de sociale medier.

- Og så fandt jeg på den lille gimmick med hotel-anmeldelserne.

- Du gjorde det i trods?

- Ja. For jeg synes, at der er rigeligt med personer, der lægger billeder op, hvor solen skinner, og man er på toppen af det ene, det andet og det tredje bjerg.

- Og det giver ikke mig så meget at lægge sådan noget op.

- Så kom jeg på det med hotel-anmeldelserne, hvor jeg får lov til at være ærlig. Der er ikke ret mange ting, jeg kan være ærlig omkring - så er der holdkammerater, så er der sponsorer at tage hensyn til.

- Men med hotellerne er der noget med livet, der ikke direkte har med holdet at gøre. Der kan jeg godt sige, 'det var noget lort - det her var godt', siger Magnus Cort.

Efter 5. etape til Colmar tjekkede Astana ind på et hotel i Biesheim - og der måtte han finde maksimum syv stjerner frem. Men det var der en grund til.

Nogle hollændere med en youtube-kanal har under Tour de France hver dag har en udfordring, de skal forsøge at klare. En af dem var at få Magnus Cort til at tildele hotellet syv stjerner.

- De opgraderede mig til suiten og havde købt ting og sager for 100 euro til værelset for at sætte standarden højt. Det var fedt nok, siger Cort, der på Instagram-billederne bæller champagne og viser, at højhastighedsinternettet hedder *Magnuficiant' og kodeordet til er 'syvstjerner' (dog med en stavefejl)

En overraskelse, der forhåbentlig bliver gentaget.

- Ja, det håber jeg da. Jo større, det bliver, jo mere kommer det ud.

- Så er du jo tvunget til at give gode anmeldelser.

- Så længe der følger noget med, så kommer der gode anmeldelser. Indtil videre kan jeg godt købes. Ha ha ha.

Se også: Froome tilbage på cyklen efter forfærdeligt styrt

Jakob Fuglsang sætter spørgsmålstegn ved, om han var en god nok kaptajn på 10. etape. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Cykling - 15. jul. 2019 - kl. 21:05 Fuglsang indrømmer: 'Jeg har fejlet'

10. etape blev dyr for favoritter som Jakob Fuglsang, Richie Porte og Thibaut Pinot. Foto: JEFF PACHOUD/Ritzau Scanpix Cykling - 16. jul. 2019 - kl. 13:52 Kyllingen svinger sablen: Det har været en kollektiv nedsmeltning

Jakob Fuglsang tabte dyrebar tid til flere af sine konkurrenter mandag. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 16. jul. 2019 - kl. 06:23 Sendte Fuglsang i kæmpe krise: - Det er fantastisk

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere