Tour de France er tilbage på tysk tv efter boykot

Siden 2012 har tyskerne måttet undvære Touren, som er tilbage på tv efter flotte resultater fra cykelrytterne

Tyskerne kan igen se Tour de France på tv-skærmen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Tyskerne kan igen se Tour de France på tv-skærmen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

De tyske cykelryttere i Tour de France rider på en medgangsbølge for tiden, hvor de har sat sig på tre ud af de første fem etaper.

De gode resultater i det hårde cykelløb er givetvis skyld i, at Touren er kommet tilbage på tysk tv siden en boykot i 2012, hvor tv-kanalen ARD besluttede sig for at boykotte løbet på grund af de mange dopingskandaler, og det dårlige rygte sporten fik.

Men nu er cykelløbet tilbage i varmen, lyder det ifølge AFP.

Se også: Fuglsang: Jeg har ikke skrevet under endnu

- Jeg er meget glad for medieopmærksomheden, som vi får fra Tyskland i de første udsendelser. Jeg synes, det er en stor ære efter fire eller fem succesfulde år for tyske ryttere, siger André Greipel, som vandt 5. etape i Amiens i en medrivende slutspurt.

I sidste års Tour de France vandt de tyske ryttere fem ud af de første ni etaper, og et tilsvarende billede er ved at tegne sig i år, hvor tyske ryttere kører i den gule førertrøje og den grønne pointtrøje.

Greipel var af flere afskrevet som en af de bedste sprintere, og få nævnte tyskeren blandt favoritterne til at vinde den grønne pointtrøje i år, som han kører i for tiden.

- De sidste år er nogle, vi kan være stolte af, fordi vi med vores sejre får opmærksomheden på Tour de France tilbage i Tyskland, siger Greipel.

Se også: Kim A. om Fuglsang: Vigtigst at have det godt

Landsmanden Tony Martin kører i den gule førertrøje, efter at han vandt brostensetapen tirsdag på imponerende vis.

- Det er en store ære, at tysk tv er tilbage. Vi har vist gode resultater, succesfulde resultater, siger Martin.

Fra 2012 frem til og med onsdagens etape har tyskerne taget 24 etapesejre i Tour de France.

 

FAKTA: De er ude af Tour de France

Dmitriy Kozontchuk (Katusha)
Venstre kraveben brækket.

Simon Gerrans (Orica-GreenEdge)
Venstre håndled brækket.
Venstre skulder slået af led.

William Bonnet (FDJ)
Sår i hoved og på hals.
Brud på en nakkehvirvel
Adskillige hudafskrabninger, dominerende på højre skulder.

Tom Dumoulin (Giant-Alpecin)
Venstre skulder slået af led.

Fabian Cancellara (Trek Factory Racing)
Brud på to ryghvirvler.

Daryl Impey (Orica-GreenEdge)
Højre kraveben brækket

Andreas Schillinger (Bora-Argon)
Infektion

Nacer Bouhanni (Cofidis)
Hjernerystelse efter styrt på femte etape

Jack Bauer (Team Cannondale-Garmin)
Udgik på femte etape

Michael Albasini (Orica-GreenEdge)
Brud på venstre overarm

Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step)
Brækket kraveben

Greg Henderson (Lotto-Soudal)
Smerter i ribbenene

Luca Paolini (Katusha)
Testet positiv for kokain

Ivan Basso (Tinkoff-Saxo)
Kræft i testiklen

Lars Boom (Astana)
Sygdom

Daniele Bennati (Tinkoff-Saxo)
Ude af Touren efter styrt

Dominik Nerz (Bora-Argon)
Maveproblemer

Johan Vansummeren (AG2R)
Eftervirkninger fra et styrt

Ben Gastauer (AG2R)
Slem Forkølelse

Rui Costa (Lampre)
Problemer med helbredet

Rein Taaramäe (Astana)
Slem forkølelse og kraftig hosten

Zak Dempster (Bora-Argon)
Løbet tør for energi

Alex Dowsett (Movistar)
Eftervirkninger fra styrt i første uge

Steve Morabito (FDJ)
Udgået efter styrt

Ramon Sinkeldam (Giant-Alpecin)
Sygdom

Eduardo Sepulveda (Bretagne-Seche)
Diskvalificeret for at køre i bil på ruten

Greg van Avermaet (BMC Racing)
Konen skal føde

Peter Kennaugh (Team Sky)
Udgået på 16. etape

Laurent Didier (Trek Factory Racing)
Bronkitis - udgået inden 17. etape

Jerome Coppel (IAM)
Udgået på 17. etape

Nathan Haas (Cannondale-Garmin)
Udgået på 17. etape

Tejay van Garderen (BMC-Racing)
Udgået på 17. etape på grund af sygdom

Sam Bennett (Bora-Argon)
Udgået på 17. etape

Louis Meintjes (MTN-Qhubeka)
Udgået på grund af sygdom inden 18. etape

Mark Renshaw (Etixx-QuickStep)
Udgået på 18. etape på grund af sygdom og migræne

Michael Valgren (Tinkoff-Saxo)
Udgået på 19. etape på grund af sygdom

Klik her for Tour stillinger og etaper

Se også Ekstra Bladets fede Tour-gennemgang i EKSTRA. En etape en fantastisk historie

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere