Astana-boss efter etapesejr: De fik pisk på bjerget

Lars Michaelsen måtte råbe nogle krasse kommandoer efter Magnus Cort og Michael Valgren, da de kørte udskilningsløb på bjerget inden finalen på 15. etape

Michael Rasmussen forklarer, hvad en etapesejr betyder.

CARCASONNE (Ekstra Bladet): Det var ikke kun rytterne, der var lykkelige efter Magnus Corts etapesejr.

Også holdets sportsdirektører nød sejren, der spontant blev fejret med en stor fadøl på det mere end beskedne Hotel Kyriad i udkanten af Carcasonne.

Lars Michaelsen sad i bilen umiddelbart bag udbrydergruppen, og han vidste, at nøglen til succes var kategori 1-stigningen Pic de Nore, der havde top 40 km fra mål.

Derfor var han også lettere offensiv i sine meldinger over radioen til Cort og Valgren

- På den sidste stigning får vi skilt os af med alle dem, vi gerne ville have skilt os af med.

- Da jeg kunne se, at jeg først kørte uden om Peter Sagan og senere Sonny Colbrelli og Nikias Arndt, der fik de altså pisk i radioen. Der var det bare om at holde håndtaget i bund, sagde Lars Michaelsen.

Aftenen inden måtte han tage en samtale med Magnus Cort, som han følte havde brug for lidt moral.

- Det er verdens største cykelløb, og nogle gange kan man blive lidt paf og tænke ’jeg er med for at hjælpe Jakob Fuglsang, og her er mange gode cykelryttere, det er varmt, det er hårdt, det går opad, det går nedad, asfalten er ikke god’.

- Nogle gange forsvinder man i gamet. Så skal man lige huskes på, hvad man er god til, sagde den danske sportsdirektør.

Magnus Cort følte sig sikker på sejren. Foto: AP Tour de france 2018 - 22. jul. 2018 - kl. 19:41 Iskolde Cort: 'Jeg kunne slå dem alle'

Magnus Cort sørgede for tiltrængt dansk Tour-succes. Foto: AP Tour de france 2018 - 22. jul. 2018 - kl. 17:54 ENDELIG! Dansk etapesejr i Tour de France

Lotte Soudal og André Greipel har valgt at stoppe samarbejdet. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 22. jul. 2018 - kl. 14:16 Officielt: Tour-stjerne forlader storhold

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere