Astana-lykken vendt: - Fuglsang bliver bedre dag for dag

Jakob Fuglsang er trådt i karakter og vokset som kaptajn efter en lidt usikker Astana-start på Touren, mener Michael Valgren

Michael Rasmussen analyserer femte etape af Tour de France

QUIMPER (Ekstra Bladet): Styrt og kaos har præget Astana-starten på dette års Tour de France.

Holdet mistede Luis Léon Sánchez på 2. etape, og på 4. etape tumlede Michael Valgren rundt.

Og så har de lyseblå ryttere generelt haft lidt problemer med at få tingene til at spille ordentligt.

Indtil 5. etape, hvor Astana-rytterne var meget synlige, og Jakob Fuglsang blev placeret perfekt på bakken op til Quimper.

Men det er der ifølge Michael Valgren en meget afgørende grund til.

- Jakob bliver en bedre kaptajn dag for dag. Han bliver bedre til at give nogle dessiner, og det er sgu det, man skal bruge.

- Hvis han ikke siger noget, får han ingen hjælp. Men det gør han nu, siger den danske luksus-hjælper, der selv bidrog med en gevaldig føring i finalen.

Han mener, at det er en selvforstærkende effekt for holdet, at Jakob Fuglsang er vokset som kaptajn.

- Han har mere føling med det og mere selvtillid. Og det smitter. Når vi kan mærke, at han er klar, så er vi sgu også klar. Så giver man den en skalle ekstra. Det er fedt!

Sagan vandt spurten på femte etape. Foto: Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 11. jul. 2018 - kl. 17:43 Verdensmester vandt igen - dansk komet i top 10

Se også: Tour-rytter mødte Kyllingen: Hvad gjorde vi forkert, Michael?

Foto: All over press Tour de france 2018 - 11. jul. 2018 - kl. 12:17 Tvunget til Tour-exit: Kæmpe stjerne forlader løbet

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen