LA ROSIÈRE (Ekstra Bladet): Aldrig har 21 sving sat så stort aftryk på cyklingens landkort som dem på Alpe d’Huez.
Vejen op til den lille by med skisportsstedet er på forbavsende kort tid blevet det måske mest ikoniske billede på Tour de France.
Når Tour-rytterne torsdag indleder finalen der, vil omkring en halv million mennesker se med langs de 13,8 km. De har været der i dagevis, og området minder med sine DJ-pulte, fadølsanlæg og grill-dunst mest af alt om en festival.
Det er egentlig ikke helt til at forstå. For stigningen er langt fra unik. 13,8 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1 er hårdt – men det kan man finde mange steder rundt om i Frankrig.
I tilgift er Alpe d’Huez heller ikke et klassisk Tour-bjerg.
Det var på menuen første gang i 1952, hvor legendariske Fausto Coppi vandt og først med igen 12 år senere – men ikke som målby. Det gjorde den først comeback som i 1976.
Her tog det så fart. Og det er der to grunde til, påpeger Peter Cossins, der har skrevet bogen ’Alpe d’Huez: The story of pro cycling’s greatest climb’.
- Mange peger på, at det var fordi, det var den første bjergafslutning i 1952, hvor man for første gang sendte tv. Men det er kun en lille del af forklaringen, siger han.
Faktisk drejede det sig - som så mange andre ting - om penge.
- Det var et lille skiresort, der ville promovere sig selv. De lokale så effekten af cykelsporten og fik Touren til. Og gjorde det så igen og igen.
- De betalte for det. Det er så simpelt, siger Peter Cossins.
Han bliver dog også nødt til at pege på en anden og meget vigtig faktor i udødeliggørelsen af bjerget: Hollænderne.
Fra 1964-1992 var det nemlig hollandske Jaap Reuten, der var præst i kirken i Alpe d’Huez. Og han forstod, at Guds ord blev spredt endnu mere, hvis økonomien i kirken var stærk. Så han gik i pr-offensiven.
- Den hollandske side er det vigtigste i historien om Alpe d’Huez. Præsten gjorde en stor ting ud af at tiltrække hollændere. Han byggede stort set sin kirke ved at sælge øl til hollandske turister under Touren.
Den mission blev også markant lettere, da der i de tre første comeback-år, 1976-1978, var tre hollandske vindere. Og så blev det for alvor et tilløbsstykke.
Hjemme i Holland gjorde radiospeaker Theo Koomen sit til, at stort set alle landsmænd i slutningen af 1970’erne og 1980’erne kom til at høre om Tour de France og især Alpe d’Huez.
- Meget af populariteten kan tilskrives Theo Koomen.
- Meget af det fandt han på. Havde det været i dag, kunne han have sagt, ’Froome angriber direkte fra start’.
- Men når folk fik frokostpause, hørte alle med. De vidste, at han var skør, og at han fandt på det meste. Men det var godt fortalt, siger Peter Cossins.
I dag holder hollænderne i stor stil til i sving syv – kendt som hollændersvinget. Lige som bjerget i øvrigt er kendt som hollænderbjerget.
Men populariteten har spredt sig til alle cykelsportsnationer. Og Alpe d’Huez er i dag også et enormt skisportssted, så den mission er opfyldt.
Myten lever videre, men alligevel tror Peter Cossins, at der i fremtiden vil ske en udvikling i brugen af Alpe d’Huez.
- Der er en tendens til, at cykelløbet er begyndt at blive kedeligt, og at ASO derfor tænker anderledes.
- Vi så det i 2013 (hvor feltet kørte over to gange, red), og der er tale om, at de har fundet en grusvej, der går fra Alpe d’Huez til Col de la Croix de Fer. Måske vil de benytte den i fremtiden.
I første omgang skal Tour-rytterne over den i torsdagens finale. Helt traditionelt – men alligevel sindssygt populært.
Kyllingens dom efter møgdag: Glem podiet, Fuglsang!
Ærlig Fuglsang om sin Tour-krise: 'Lyset gik ud'
Pinligt farvel! Tour-legende færdig i Frankrig
