Bjerget over dem alle: Sådan blev Alpe d'Huez mytisk

Alpe d’Huez voksede sig på få år til mytiske dimensioner takket være driftige forretningsfolk, en ølsælgende præst og en løgnagtig radiospeaker

Se Michael Rasmussen fortælle om 12. etape

Hollandske Laurens Ten Dam på vej gennem Hollænder-svinget i 2011-udgaven af løbet. Der er altid fest og glade farver (orange) i sving 7 på alpe d'Huez. Foto: All Over Press
Hollandske Laurens Ten Dam på vej gennem Hollænder-svinget i 2011-udgaven af løbet. Der er altid fest og glade farver (orange) i sving 7 på alpe d'Huez. Foto: All Over Press
 

LA ROSIÈRE (Ekstra Bladet): Aldrig har 21 sving sat så stort aftryk på cyklingens landkort som dem på Alpe d’Huez.

Vejen op til den lille by med skisportsstedet er på forbavsende kort tid blevet det måske mest ikoniske billede på Tour de France.

Når Tour-rytterne torsdag indleder finalen der, vil omkring en halv million mennesker se med langs de 13,8 km. De har været der i dagevis, og området minder med sine DJ-pulte, fadølsanlæg og grill-dunst mest af alt om en festival.

Det er egentlig ikke helt til at forstå. For stigningen er langt fra unik. 13,8 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1 er hårdt – men det kan man finde mange steder rundt om i Frankrig.

I tilgift er Alpe d’Huez heller ikke et klassisk Tour-bjerg.

Det var på menuen første gang i 1952, hvor legendariske Fausto Coppi vandt og først med igen 12 år senere – men ikke som målby. Det gjorde den først comeback som i 1976.

Fausto Coppi på vej mod toppen af Alpe d'Huez. Italieneren blev den første vinder på bjerget. Her er han foran Jean Robic. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Fausto Coppi på vej mod toppen af Alpe d'Huez. Italieneren blev den første vinder på bjerget. Her er han foran Jean Robic. Foto: AP/Ritzau Scanpix

Her tog det så fart. Og det er der to grunde til, påpeger Peter Cossins, der har skrevet bogen ’Alpe d’Huez: The story of pro cycling’s greatest climb’.

- Mange peger på, at det var fordi, det var den første bjergafslutning i 1952, hvor man for første gang sendte tv. Men det er kun en lille del af forklaringen, siger han.

Faktisk drejede det sig - som så mange andre ting - om penge.

- Det var et lille skiresort, der ville promovere sig selv. De lokale så effekten af cykelsporten og fik Touren til. Og gjorde det så igen og igen.

- De betalte for det. Det er så simpelt, siger Peter Cossins.

Han bliver dog også nødt til at pege på en anden og meget vigtig faktor i udødeliggørelsen af bjerget: Hollænderne.

Fra 1964-1992 var det nemlig hollandske Jaap Reuten, der var præst i kirken i Alpe d’Huez. Og han forstod, at Guds ord blev spredt endnu mere, hvis økonomien i kirken var stærk. Så han gik i pr-offensiven.

- Den hollandske side er det vigtigste i historien om Alpe d’Huez. Præsten gjorde en stor ting ud af at tiltrække hollændere. Han byggede stort set sin kirke ved at sælge øl til hollandske turister under Touren.

En af de mere berømte opkørsler var i 1986, hvor holdkammeraterne Greg LeMond og Bernard Hinault kom sammen til toppen. De smiler, men temperamenterne var i kog. Undervejs havde Hinault flere gange accelereret, selv om de havde aftalt at følges. LeMond havde hjulpet Hinault til sejr året før, men franskmanden var ikke helt klar på at betale tilbage. Foto: Ritzau Scanpix
En af de mere berømte opkørsler var i 1986, hvor holdkammeraterne Greg LeMond og Bernard Hinault kom sammen til toppen. De smiler, men temperamenterne var i kog. Undervejs havde Hinault flere gange accelereret, selv om de havde aftalt at følges. LeMond havde hjulpet Hinault til sejr året før, men franskmanden var ikke helt klar på at betale tilbage. Foto: Ritzau Scanpix

Den mission blev også markant lettere, da der i de tre første comeback-år, 1976-1978, var tre hollandske vindere. Og så blev det for alvor et tilløbsstykke.

Hjemme i Holland gjorde radiospeaker Theo Koomen sit til, at stort set alle landsmænd i slutningen af 1970’erne og 1980’erne kom til at høre om Tour de France og især Alpe d’Huez.

- Meget af populariteten kan tilskrives Theo Koomen.

- Meget af det fandt han på. Havde det været i dag, kunne han have sagt, ’Froome angriber direkte fra start’.

- Men når folk fik frokostpause, hørte alle med. De vidste, at han var skør, og at han fandt på det meste. Men det var godt fortalt, siger Peter Cossins.

I dag holder hollænderne i stor stil til i sving syv – kendt som hollændersvinget. Lige som bjerget i øvrigt er kendt som hollænderbjerget.

Men populariteten har spredt sig til alle cykelsportsnationer. Og Alpe d’Huez er i dag også et enormt skisportssted, så den mission er opfyldt.

Marco Pantanio på vej mod sejren i 1997. Den lille italiener har vundet to gange på bjerget - og han har de tre hurtigste opkørselstider nogensinde. Foto: Patrick Kovarik/AP/Ritzau Scanpix
Marco Pantanio på vej mod sejren i 1997. Den lille italiener har vundet to gange på bjerget - og han har de tre hurtigste opkørselstider nogensinde. Foto: Patrick Kovarik/AP/Ritzau Scanpix

Myten lever videre, men alligevel tror Peter Cossins, at der i fremtiden vil ske en udvikling i brugen af Alpe d’Huez.

- Der er en tendens til, at cykelløbet er begyndt at blive kedeligt, og at ASO derfor tænker anderledes.

- Vi så det i 2013 (hvor feltet kørte over to gange, red), og der er tale om, at de har fundet en grusvej, der går fra Alpe d’Huez til Col de la Croix de Fer. Måske vil de benytte den i fremtiden.

I første omgang skal Tour-rytterne over den i torsdagens finale. Helt traditionelt – men alligevel sindssygt populært.

Svingene

De 21 hårnålesving på Alpe d’Huez er opkaldt efter vinderne. De starter i bunden med nummer 21 og fortsætter nedad, så sving nummer 1 er det sidste.

I 2001 startede man forfra. Vinderen af 2018-udgaven kommer til at stå på sving 13.

Sving 21: Fausto Coppi, Italien (1952) og Lance Armstrong, USA (2001)
Sving 20: Joop Zoetemelk, Holland (1976) og Iban Mayo, Spanien (2003)
Sving 19: Hennie Kuiper, Holland (1977) og Lance Armstrong, USA (2004)
Sving 18: Hennie Kuiper, Holland (1978) og Fränk Schleck, Luxembourg (2006)
Sving 17: Joaquim Agostinho, Portugal (1979) og Carlos Sastre, Spanien (2008)
Sving 16: Joop Zoetemelk, Holland (1979) og Pierre Rolland, Frankrig (2011)
Sving 15: Peter Winnen, Holland (1981) og Christophe Riblon, Frankrig (2013)
Sving 14: Beat Breu, Schweiz (1982) og Thibaut Pineau, Frankrig (2015)
Sving 13: Peter Winnen, Holland (1982)
Sving 12: Luis Herrera, Colombia (1984)
Sving 11: Bernard Hinault, Frankrig (1986)
Sving 10: Federico Echaves, Spanien (1987)
Sving 9: Steven Rooks, Holland (1988)
Sving 8: Gert-Jan Theunisse, Holland (1989)
Sving 7: Gianni Bugno, Italien (1990)
Sving 6: Gianni Bugno, Italien (1991)
Sving 5: Andy Hampsten, USA (1992)
Sving 4: Roberto Conti, Italien (1994)
Sving 3: Marco Pantani, Italien (1995)
Sving 2: Marco Pantani, Italien (1997)
Sving 1: Guiseppe Guerini (1999)
 

Jakob Fuglsangs podiedrømme døde på 11. etape, vurderer Michael Rasmussen. Foto: AP Tour de france 2018 - 18. jul. 2018 - kl. 18:49 Kyllingens dom efter møgdag: Glem podiet, Fuglsang!

Jakob Fuglsang kørte ind i en krise på den første egentlige bjergetape. Foto: AP Tour de france 2018 - 18. jul. 2018 - kl. 20:57 Ærlig Fuglsang om sin Tour-krise: 'Lyset gik ud'

Mark Cavendish er færdig i Tour de France for denne gang. Foto: AP Tour de france 2018 - 18. jul. 2018 - kl. 19:32 Pinligt farvel! Tour-legende færdig i Frankrig


 

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere