Brian Holm afslører: Det er mit sidste Tour de France

Quick-Steps danske sportsdirektør savner familien og er derfor med i sit sidste Tour de France, fortæller han.

Brian Holm er i gang med sit sidste Tour de France.  (Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix)
Brian Holm er i gang med sit sidste Tour de France. (Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix)

2018-udgaven er Tour de France bliver den sidste for Quick-Steps danske sportsdirektør, Brian Holm.

Det siger han i et interview med DR Sporten.

- Jeg har en idé om, at Tour de France fortsætter uden mig, så valget er ligesom truffet. Det slutter nu. Jeg har elsket hvert sekund, men jeg foretrækker egentlig også, at det er mig selv, som siger stop, siger Brian Holm.

55-årige Holm vil bruge mere tid med familien i stedet for at drøne rundt og styre holdet i det tre uger lange etapeløb.

- Jeg ved ikke om, det er alderen, men de seneste år er jeg virkelig begyndt at savne min familie. Jeg har aldrig været på sommerferie med familien.

- Jeg kan lave en lang liste af ting, som jeg aldrig nogensinde har prøvet, fordi jeg har egentlig kun fri i november, og der er jeg altid så træt, at jeg kan sove en hel måned, siger Brian Holm.

Den tidligere cykelrytter har været sportsdirektør hos Quick-Step siden 2012. Før det var han hos T-Mobile og senere HTC. Som aktiv kørte han blandt andet for det tyske hold Telekom fra 1993 til 1997.

Quick-Step er i gang med et stærkt Tour de France, hvor holdet indtil nu har vundet tre etaper. Sprinteren Fernando Gaviria har vundet to, mens Julian Alaphilippe har vundet en enkelt.

Sidstnævnte er desuden i besiddelse af den prikkede trøje. Den sidder på franskmanden, fordi han fører bjergkonkurrencen foran Warren Barguil og Serge Pauwels.

Desværre for Quick-Step var Gaviria en af de mange sprintere, der måtte forlade Touren i de hårde alper.

Team Sky havde en god dag på cyklen, men tilskuerne var ikke glade for hverken Froome eller Thomas. Foto: AFP Tour de france 2018 - 19. jul. 2018 - kl. 20:25 Froome slået af tilskuer: 'Lad være med at spytte på os!'

Se også: Fuglsang rejste sig: Tænker stadig på klassement

Michael Rasmussen giver her sin analyse af 12. etape. Tour de france 2018 - 19. jul. 2018 - kl. 18:58 Forrygende Tour-etape, men: 'Det var simpelthen for ringe'

65 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere