Det hele kan eksplodere: Nu kommer Fuglsang-angrebet

Brostenene på vej mod Roubaix skal ifølge Jakob Fuglsang danne rammen om en Astana-offensiv, der skal ramme

Der venter rytterne en vanvittige 9. etape. Hør Michael Rasmussens analyse, og se ham køre en tur på en af dagens skrappeste brostensstykker.

CHARTRES (Ekstra Bladet): En fortid på mountainbike er ikke helt dårligt, når underlaget bliver rigtig ujævnt.

Det så vi for Jakob Fuglsang under Touren i 2014, hvor han på regnvåde brosten på ekvilibristisk vis kørte Vincenzo Nibali i stilling til italienerens samlede sejr.

I målområdet var han overrasket over egne evner udi disciplinen, og det har givet ham blod på tanden på søndagens etape, der dog ikke er blevet imødeset lige godt af alle favoritterne.

- Jeg er ikke bekymret. Det er en etape, jeg ser frem til. Specielt fordi det er en etape, andre ikke ser frem til.

- Og jeg håber på, at vi kan bruge den til at lave noget forskel i klassementet – i hvert fald til nogle af de andre favoritter.

- Vi SKAL kunne udnytte det på en eller anden måde.

- I skal køre offensivt?

- Ja, det kommer vi nok til, siger Jakob Fuglsang.

Astana har forberedt sig godt ved at prøvekøre alle paveerne på søndagens etape. Foto: Tariq Mikkel Khan
Astana har forberedt sig godt ved at prøvekøre alle paveerne på søndagens etape. Foto: Tariq Mikkel Khan

Han kan se frem til at have ganske kompetente folk ved sin side. Habile brostensryttere som Dimitrij Gruzdev, Magnus Cort og Michael Valgren. Og så Omar Fraille, der som kaptajnen selv har en fortid på mountainbike og derfor kan mere end de fleste på en cykel.

Alt i alt en solid enhed, der skal klæde kaptajnen på til at svinge taktstokken på de 21,7 kilometer brosten og forhåbentlig tage tid til konkurrenterne.

- Vi har et meget godt hold til at kunne gøre noget – et par gode gutter omkring mig og nogle, der kan hjælpe mig med at tage têten, siger Fuglsang.

Han kender de 15 paveer indgående, da han sammen med holdet har kørt på dem for at forberede sig. Og han påpeger, at der for så vidt ikke er en decideret taktik i forhold til, hvilken af dem, der skal angribes på. Det må afgøres af situationen på tidspunktet.

- Vi skal holde os fremme hele tiden og forsøge at køre fra de andre, når vi kan. De to første er de nemmeste, så der skal vi nok ikke køre, men vi skal stadig sidde rigtigt, når vi kommer ind på dem, siger Jakob Fuglsang.

Sidste gang der var brosten på menuen i Tour de France var i 2015, hvor etapen var mere kuperet og brostensstykkerne færre.

Dengang vandt Tony Martin efter et solofremstød. Jakob Fuglsang sad ved den lejlighed med i det blot 34 mand store hovedfelt, hvor også de store sprintere sad.           

- Brosten er til min fordel. Se Ekstra Bladets interview med Fuglsang fra foråret, da han var på træningstur i Roubaix. (Video: Tariq Mikkel Khan)

***

3 stemmer fra feltet: Brostenene hører til i Touren

Luke Roberts, sportsdirektør Team Sunweb

Den tidligere Riis-rytter Luke Roberts er ret klar i mælet omkring brosten. De skal være i Tour de France. Foto: Imago/All Over Press
Den tidligere Riis-rytter Luke Roberts er ret klar i mælet omkring brosten. De skal være i Tour de France. Foto: Imago/All Over Press

- Jeg mener, at det hører til. Tour de France er et cykelløb, og cykelløb kommer også over brosten.

- Det er en ingrediens i Touren, jeg hilser velkommen. Det giver tilskuerne mere at se på.

- Det skal selvfølgelig holdes inden for fornuftige rammer. Men for mig at se er det det samme som at have ekstreme bjerge. Der kan også være ekstreme flader etaper. Det er en del af et cykelløb.

- Man skal huske på, at det er en Tour i hele Frankrig – ikke bare i bjergene.

 

Allan Peiper, sportschef BMC

Allan Peiper var i sin tid selv en habil brostenskører. Men han er ikke ubetinget glad for, at der er brosten i Tour de France. Foto: Imago/All Over Sport
Allan Peiper var i sin tid selv en habil brostenskører. Men han er ikke ubetinget glad for, at der er brosten i Tour de France. Foto: Imago/All Over Sport

- Det er lidt et show. Det kan sætte et års forberedelse over styr.

- Men med tanke på, at man dermed giver alle en mulighed - sprinterne kan sprinte, bjergrytterne kan køre opad, og klassiker-specialisterne får også en mulighed en gang imellem – så giver det ville det være et interessant løb.

- Det bliver en udfordring for favoritterne, der skal vise deres talenter i mange forskellige terræner.

- Ikke alle favoritter har fået muligheden for at brillere i sit terræn, men det kræver nu, at man skal være en ret komplet rytter og også være god på de flade etaper, i vinden og på brostenene – inden man overhovedet kommer til bjergene.

 

Lars Michaelsen, sportsdirektør Astana                               

Lars Michaelsen, her i samtale med Michael Valgren, mener, at Tourens historie klart taler for, at brosten hører hjemme i løbet. Foto: Claus Bonnerup
Lars Michaelsen, her i samtale med Michael Valgren, mener, at Tourens historie klart taler for, at brosten hører hjemme i løbet. Foto: Claus Bonnerup

- Selvfølgelig hører det til i Tour de France. Der har været en årrække, hvor det har været pillet ud, men historisk set har der været brosten.

- De har kørt på grusveje og alt muligt. Så der er ikke noget forkert i at bringe det ind. Det er bare om gradvist at få overbevist holdene om, at det er et element, der kan krydre spændingen lidt.

- Hvis det bare drejede sig om at analysere enkeltstarter og evnen til at køre opad, så ville det være for forudsigeligt.

 

***

Det bliver ændret på udstyret

Ekstra Bladet har forhørt sig hos mange forskellige hold - og strategien er langt fra enslydende. For en etape med brosten er langt fra det samme som en brostens-klassiker. Derfor er det ikke alle, der skifter markant ud i udstyret.

Enkelte hold skifter cykler. Det gør eksempelvis EF Education og Bora, der har prioriteret en cykel sat op til brosten med indbygget støddæmpning.

Andre hold har valgt at bruge den normale cykel, men blot ændret lidt i konfigurationen. Eksempelvis bredere dæk med lavere dæktryk og eventuelt et ekstra styrbånd, så rystelserne i styret ikke bliver så markante.

Der bliver også ændret til en tungere gearing. Normalt kører rytterne med en 11-28-casette bagpå og 53/39-krank. Det giver et gear til de fleste udfordringer, men dog med lidt spring imellem dem. På en flad brostensetape er casetten nærmere 11-23, mens kranken er 53/44.

De 15 paveer

15 Escaudæuvres, 1600 meter (47,5 km kørt – 109 km til mål)
14 Eswars, 1600 meter (53,5 km kørt – 103 km til mål)
13 Auberchicourt, 900 meter (69 km kørt – 87,6 km til mål)
12 Warlaing, 2000 meter (86,5 km kørt – 70 km til mål)
11 Tilloy, 2400 meter (89,5 km kørt – 67 km til mål)
10 Beauvry d’Orchies, 1400 meter (96 km kørt – 60,5 km til mål)
9 Auchy à Bersée, 2700 meter (104,5 km kørt – 52 km til mål)
8 Mons-en-Pévèle, 900 meter (110 km kørt – 46,5 til mål)
7 Mérignies à Avelin, 700 meter (116,5 km kørt – 40 km til mål)
6 Pont-Thibault, 1400 meter (119,5 km kørt – 37 km til mål)
5 Templeuve, 500 meter (126 km kørt – 30,5 km til mål)
4 Cyosoing, 1300 meter (132,5 km kørt – 24 km til mål)
3 Bourghelles, 1100 meter (135 km kørt – 21,5 km til mål)
2 Camphin-en-Pévèle, 1800 meter (139,5 km kørt – 17 km til mål)
1 Willems, 1400 meter (148,5 km kørt – 8 km til mål)

Marco Scarponi besøgte Astana-bussen, og han fik en sludder og en selfie med Jakob Fuglsang. Privatfoto Tour de france 2018 - 14. jul. 2018 - kl. 07:32 Scarponi blev kørt ihjel: Nu hepper broren på Fuglsang

Chris Froome efter etapen torsdag. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 13. jul. 2018 - kl. 09:35 Froome taber sekunder: - Der er grund til bekymring

1 af 3 
2 af 3 I 2014 kørte Jakob Fuglsang fra alle - på nær Lars Boom - på brostenene på 5. etape. Foto: Claus Bonnerup
3 af 3 Der venter rytterne en vanvittig 9. etape. Se 'Kyllingen' tag en køretur over en af dagens strenge brostensstykker
24 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere