Dominerede i Touren: Cykelstjerne bidt til blods

Den dobbelte vinder af den grønne pointtrøje, Thor Hushovd, er blevet angrebet af en løbsk hund

Thor Hushovd var utrolig stærk i spurten, men han kunne altså ikke spurte fra hunden. Foto: AP
Thor Hushovd var utrolig stærk i spurten, men han kunne altså ikke spurte fra hunden. Foto: AP

Den pensionerede cykelrytter Thor Hushovd fik en skræmmende start på dagen.

TV2 Norges Tour de France-ekspert var ude på en løbetur, og pludselig fik han selskab.

- Jeg løb forbi en lille parkeringsplads, og der så jeg en hund, som løb ved siden af mig. Jeg var ikke bange, for den så uskyldig ud. Før jeg vidste af det, satte den tænderne i mit knæ, siger en skræmt Hushovd til arbejdsgiverens hjemmeside, hvor man også kan se et billede af det blodige knæ.

Blodet begyndte at løbe fra knæet, og han var bange for, at hunden ville bide igen.

Hushovd: Lykkelig for, at det er slut

Hushovd var sågar i gult et par dage. Foto: Claus Bonnerup
Hushovd var sågar i gult et par dage. Foto: Claus Bonnerup
 

- Jeg så ejeren, og så råbte han på hunden. Så kom den løbende. Jeg råbte nogle franske gloser til ham, men jeg orker ikke at gøre mere ud af det.

Hushovd regner nu ikke med, at det kan sætte en stopper hans videre færd med Tour de France-feltet, som han følger tæt, men han fik sig da en stor forskrækkelse.

- Jeg har altid været glad for hunde, men det her var skræmmende.

Nordmanden skal dog undersøges i startområdet alligevel, lyder det i TV2 Norges artikel.

Nordmanden kæmpede med om Tourens grønne trøje i mange år. Foto: AP
Nordmanden kæmpede med om Tourens grønne trøje i mange år. Foto: AP
 

Hushovd huserede på landevejene frem til 2014 og nåede i sin imponerende karriere at vinde hele ti etaper i Touren. Det kastede blandt andet også to sejre i pointkonkurrencen af sig i 2005 og 2009.

Han kan i øvrigt også bryste sig af at være den første nordmand til at bære den gule trøje i verdens største cykelløb, ligesom han også har et VM på cv'et.

Tvivl om feltets største stjerne: Nu er der godt nyt

Tour-stjerne beskyldte rival for snyd: Nu trækker han i land

Nu skal Tour-manager afgøres: Sådan bliver du klar til slutspurten

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri