Drama inden starten: Froome buhet ud i Touren

Den forsvarende Tour-vinder Chris Froome blev ikke budt velkommen af de lokale i Vendée-regionen, da Tour-feltet torsdag aften blev præsenteret

Mandag blev Chris Froome frikendt af den internationale cykelunion UCI. Hør Michael Rasmussens reaktion her

LA-ROCHE-SUR-YON (Ekstra Bladet): Selv om Chris Froome mandag blev pure frikendt af den internationale cykleunion UCI og pletrenset af det internationale antidopingagentur WADA klæber dopingmistanken i den brede offentlighed til den kenyanskfødte brite.

Ved holdpræsentationen torsdag aften i La-Roche-sur-Yon blev Team Sky og Froome mødt med buhråb i protest mod hans tilstedeværelse i løbet.

I over et halvt år har offentligheden haft kendskab til Froomes mistænkelige dopingprøve fra Vuelta a España, hvor indholdet af astmamedicin i hans organisme langt overskred det tilladte.

Sagen har trukket i langdrag og adskillige – både ryttere, fans og kommentatorer – har udtrykt modvilje mod den kendsgerning, at Froome havde ret til at køre cykelløb, selv om der altså herskede tvivl om, hvorvidt han på legal vis sikrede sig sejren i det spanske etapeløb.

Sportens styrende organer frifandt ham mandag, men gadens parlament er tilsyneladende af en anden holdning. Stribevis af videoklip på de sociale medier dokumenterer tilskueres modvilje mod Froome.

Vendée-regionen, hvor Touren begynder i år, er kendt for dens stærke cykelkultur. Tour-holdet Direct Énergie har base i regionen, og føler fansene sig snydt, giver de gerne udtryk for det.

Sport og Spil Tour-ekspert overrasker: Derfor skal du holde dig fra stjernesprintere

I 2011 begyndte Touren også i Vendée-regionen, og da stillede Alberto Contador til start for Team Saxo Bank trods en truende dopingkarantæne. Året før var han testet positiv for clenbuterol, men han sikrede sig ret til at køre, mens sagen behandledes i antidopingsystemet.

Den ret var ufortjent, mente fansene, som med mishagsytringer og buhråb hånede Contador ved teampræsentationen. Siden, da løbet gik i gang, blev ryttere og servicebiler mødt med negative tilråb – og en dag blev en bøf klasket på forruden af en servicevogn i protest.

Det var en reference til den tåbelige forklaring, som Contador havde leveret på sin positive dopingprøve: Han havde spist en bøf fra kvæg, der var opdrættet ved hjælp af det muskelopbyggende og fedtforbrændende clenbuterol.

Se også: Tryn vennerne i Tour-quizzen, og vind smuttur til Paris

En forklaring, der var aldeles uden rod i de faktiske forhold, idet ét stykke kvæg – ét eneste – i årene forud var testet positiv for clenbuterol. Der var ikke kinamands chance for, at Contador havde spist forurenet kød, og han blev derfor idømt to års karantæne.

Team Sky frygter i år, at modviljen skal udmønte sig i fysisk vold. Heller ikke det er ukendt. Holdets dominans har fået tilskuere til både at råbe efter og slå på ryttere, og der er fortællinger om spytklatter og endog urin, der er sendt i rytternes retning.

Froome-løjtnant Geraint Thomas skrev torsdag aften på Twitter, at holdet nok skal klare at blive buhet ad, men han henstillede indtrængende tilskuerne om ikke at blive fysisk voldelige.

De kommende dage vil afsløre, om folk i Vendée evner at lade tøjle temperamentet og lade Team Sky dyste i Touren på lige fod med alle øvrige hold.

På Twitter er den dramatiske velkomst - eller mangel på samme - til Chris Froome også blevet bemærket, og debatten går nu lystigt på det sociale medie:

Se også: Vilde planer: Riis vil gøre Fuglsang til Tour-vinder

Det er for så vidt interessant for Jakob Fuglsang at køre for Bjarne Riis - men han skal oprette et ordentligt hold først. Foto: Jean-Christophe Bott/Keystone via AP/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 5. jul. 2018 - kl. 18:59 Fuglsang åbner døren for Riis: - Helt sikkert meget interessant

Se også: Froome bombarderet med spørgsmål: - Det har skadet mit ry!

81 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere